Vine

Vi sælger vine af høj kvalitet - hovedsageligt fra små producenter, der selv har fingrene i mosten. Vi fokuserer på vine med friskhed og struktur - vine, der går godt til mad
Filtrer efter
Vælg vintype
Vælg drue
Vælg land
Vælg område
Vælg vingård
Vælg måltid
Vælg tilberedning
Vælg rettens udtryk
Vælg anbefalinger
Vis kun biodynamiske vine
Vis kun økolgiske
Vælg sortering

Vintage Port er fra et enkelt år, hvor kvaliteteten af druerne er meget høj. Hos Quinta do Infantado laves Vintage af den bedste frugt. Ingen afstilkning og ingen filtrering. Lagring på store fade med en alder på over 100 år.

Alt druemateriale til Infantados vine kommer fra A-klassificerede marker og trædes med fødder i de traditionelle lave kar, lagares. Begge dele er noget, der normalt reserveres for Vintage Port. Hos Quinta do Infantado gæres vinene lidt længere inden forstærkning, hvilket giver et lavere sukkerindhold og en mere vinøs stil.

Årgangsvurdering fra vintageport.biz: 9/10
"Full bodied and well balanced. General declaration."

Årgangsvurdering fra Wine Spectator: 96/100
"Full bodied and well balanced. General declaration"

Land:
Portugal
Område:
Douro
Servering:
15 - 17 °C
Alkohol:
19,5 %
695,-

Fra Zillingers nyeste, højest beliggende og køligste enkeltmark. Dyrket biodynamisk, vinificeret naturligt på stål, modnet på gæringsbundfald og flasket med minimal svovltilsætning.

Aroma af mandarin, grape, kamille og peber. Ren og mineralsk i munden - giver mindelser om Chablis på et højt plan.

Til skaldyr, fisk eller lyst kød - gerne med syrerigt tilbehør; sauce, vinaigrette osv.

Land:
Østrig
Område:
Weinviertel
Servering:
8 - 10 °C
Alkohol:
13,5 %
hohes_eck_gruner_veltliner_zillinger
180,-

Lavet på den meget sjældne Estaladina. Selv om der findes gamle stokke med Estaladina spredt rundt i Bierzo, kom druen ikke med, da bierzo DO blev etableret, så vinene på denne drue kan kun klassificeres som Vino de Mesa. Man mener, at Estaladina er identisk med Merenzao, der kendes i Valdeorras og som igen er identisk med den mere kendte Trousseau fra Jura. Imidlertid er Estaladina og Merenzao ikke helt identiske at se på, så måske er Estaladina en unik sort for Bierzo. Der arbejdes på at få den indlemmet i reglerne for DO Bierzo, da kvalitetspotentialet er rigtig højt.

Druerne kommer fra en mark med ca 70 år gamle stokke i beliggende 5-600 moh. Druerne høstes i hånden, trædes med fødderne og gærer med stilke i to amphoraer. Tappes på flaske efter ca 9 måneder - ingen filtrering og ingen svovl.

Elegant duft med stor intensitet og elementer af viol, frisk mynte, brombær og mineralitet. Helt fantastisk friskhed og balance i smagen - høj syre, stor intensitet! Lang, lang afslutning...

Klarer alle retter med kød - vinen fortjener en vellavet sauce.

Land:
Spanien
Område:
Bierzo
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13,5 %
estaladi_a_gregory-perez
350,-

Lavet på 100 % Pinot Gris fra St. Stephan i Asselheim. Håndhøstet sent med fuld modenhed. Macereret med skaller i 36 timer. Gæring og malo på let brugte barriques fra Bourgogne og efterfølgende lagring på samme fade i godt et år med bundfald og jævnlig batonnage.

Let orange farve. Meget intense aromaer af honning, grønne blommer, fersken og citronmarmelade. Virkelig frisk syre og udtalt mineralitet - ganske let tannin. Lang, frugtdrevet eftersmag.

Maget anvendelig til mad. Til fyldige fiskeretter og retter med hummer eller hummersauce, til fjerkræ, til gris eller til ost.

 

Land:
Tyskland
Område:
Pfalz
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
13 %
gaul_pinot_gris_st_stephan
350,-

100% Pinot Noir fra topmark i Nuits St. Georges med 50 år gamle vinstokke, fadlagret 18 måneder på små fade, heraf 50% nye fade.

Fyldig Pinot Noir næse med intense noter af modne blåbær, kirsebær og krydderurter. Fyldig smag med modne mørke bær og for Pinot Noir ret markante men modne tanniner, elegant eftersmag med et mineralsk præg.

Virkelig flot Bourgogne som kan håndtere forholdsvis kraftige kødretter kalv og fuglevildt fungerer rigtig godt, svampe, kål, og rodfrugter går også rigtig godt. Skal det være dekadent som prøv klassisk Tournedos Rossini med kalvemørbrad, foie gras og trøffel...

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13 %
600,-

Passetoutgrains er undtagelsen, der bekræfter reglen om, at Bourgogne altid er enkeltsortsvin. Passetoutgrains skal være minimum 1/3 Pinot Noir mens resten må være Gamay.
Passetoutgrains l'Exception fra Lafarge er et fieldblend fra en enkelt mark med 80 år gamle stokke - Pinot og Gamay høstes og vinificeres sammen.

Frisk vin med duft af hindbær og urter. Knastør med elegant frugt og pæn eftersmag.

En vin som denne, med elegant frugtighed og god syre, er meget velegnet til mad. Passer perfekt til lidt rustikke retter med fjerkræ som fx Coq au Vin, men klarer også fint retter med gris eller kalv.

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
13 - 15 °C
Alkohol:
13 %
225,-

Würm er en ny topvin fra Clos des Fous på Cabernet Sauvignon hovedsageligt fra Alto Cahapoal - den østligst beliggende vinregion i Chile med nogle af landets højest beliggende vinmarker. Den høje beliggenhed giver store temperaturudsving mellem nat og dag, og sikrer en fin friskhed i selv meget moden frugt.

Elegant og meget ren solbær-intensitet i næsen med fine fadnoter. Smagen er fyldig og moden, men med en dejlig kølighed og mineralitet, der balancerer den flot.

Klassisk kødvin, der skal drikkes til det bedste okse eller lammekød.

Land:
Chile
Område:
Alto Cachapoal
Servering:
15 - 17 °C
Alkohol:
14,5 %
295,-

Lavet på 45% Chardonnay, 43% Pinot Meunier og 12% Pinot Noir. Basisvinen har gæret på fad og har ikke gennemgået malolaktisk gæring. Begge dele er sjældent - det eneste andet hus, der bruger disse meget traditionelle metoder, er Krug. Vinen har lagret 5 år på gærresterne efter flaskegæringen. Det er med til at give vinen dybde, kompleksitet og meget fine bobler. 

Duften er frisk med aromaer af grape, lime, fersken og hvide blomster. Smagen er intens med elementer af grape og skovbund. Stor mineralitet og lang eftersmag.

Champagne er selvfølgelig aperitifvinen par excellence, men er faktisk meget velegnet til mad, og er generelt en af de mest alsidige vine, der findes. 
Fisk og skaldyr er oplagt, men de kraftigere Champagner, domineret af blå druer, er også velegnede til fjerkræ. Desuden er Champagne en af de bedste allround vine til ost.

Land:
Frankrig
Område:
Champagne
Servering:
9 - 12 °C
Alkohol:
12,5 %
6-stjerner-aarhus-update
champagne_brut_nv_gratien
395,-

Riesling fra Ried Gaisberg (Erste Lage) lavet på samme måde som vinene blev lavet af munkene på Schloss Gobelsburg i starten af forrige århundrede, dvs; forsigtig presning, gæret uden tilsætning af gær og uden temperaturstyring på meget store fade, ingen filtrering men derimod tre gange omstikning. Lagret på meget store fade i 18 måneder, hvilket ikke giver duft eller smag af fad, men er med til at give en svag iltpåvirkning, der giver en fyldigere vin.

Vin med fylde, sitrende nerve og en enorm intensitet. Mineralsk og med masser af citrus, abrikos og pære i frugten - kompleks og balanceret med lang eftersmag.

Riesling af denne kvalitet og intensitet er fantastisk madvin. Syren og mineraliteten gør, at den kan klare selv kraftig mad og dens balance og kompleksitet gør den egnet til det meste. Særlig velegnet til retter med skaldyr og til gris - begge dele gerne med indslag af æble eller tropisk frugt.
 

 
Land:
Østrig
Område:
Kamptal
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
13,5 %
300,-

100% Nebbiolo fra enkeltmarken Bric Valdiana i Roero lagret 18 måneder på nye 225 liter Barriques

Intens Nebbiolo næse med røde bær, tranebær, tørret frugt, tobak og sandeltræ. Intens, saftig og frugtig smag med fyldig mørk frugt, modne Nebbiolo tanniner og en lang kompleks efterssmag. Flot top Nebbiolo, som nemt udkonkurrerer almindelige basis Baroloer i prisklassen. Mere frugtig og drikkevenlig stil.

Dejlig madvin til kraftigere kødretter med helt enkelt tilbehør. Passer rigtig strålende til ribeye af høj kvalitet - evt. bare med en lille salat med ægte Balsamico Tradizionale og parmesan Vacche Rosse.

Land:
Italien
Område:
Piemonte
Servering:
15 - 17 °C
Alkohol:
14 %
300,-

Trarbacher Hühnerberg er Müllens bedste mark. Marken er højt beliggende lidt tilbagetrukket fra Mosel-floden. På trods af, at marken på den preussiske regerings markinddeling blev klassificeret som "Klasse 1-Weinberg" - svarende til Grand Cru - så havde store dele af marken fået lov at forfalde, fordi den er ekstremt stejl og svær at arbejde i.

Martin Müllen havde først set sig lun på en særligt velbeliggende parcel med ekstremt gamle vinstokke, hvoraf en del var plantet på egen rod. Da han efter lang tids søgen fandt frem til ejeren, ville denne desværre ikke sælge. I stedet Lykkedes det at købe en anden god parcel, der desværre havde været forladt i en årrække og derfor var overbevokset med brobærkrat, slyngplanter og birketræer.  På samme tid var ejeren af den parcel, man først ville have, blevet syg, så derfor ville han nu gerne sælge hvilket skete i 2000.

I 2001 begyndte arbejdet med at reetablere den forladte del af Hühnerberg, og det viste sig, at her var også ældgamle vinstokke, som det faktisk lykkedes at redde, og som i dag leverer frugt til nogle af husets topvine.

Trarbacher Hûhnerberg ligger mellem 120 og 180 moh har form som et ekstremt stejlt amfiteater med perfekt soleksponering. Marken er godt beskyttet mod blæst og jordbunden er forvitret blåskifer med lommer af humus. Der er flere småkilder i marken, der hjælper med vandforsyning. Alt i alt spiller en masse faktorer perfekt sammen og skaber højspændte vine med enormt lagringspotentiale.

Høstet i hånden. Frugten presses over ekstremt lang tid (op til et døgn - normalen er tre timer i en moderne presse), der tilsættes ikke gær - gæringen starter af sig selv, vinene lagrer på store, gamle fade med bundfald fra gæringen og flaskes efter bare en let klaring. 

Halvtør. Præget af citrus og mineralitet - enorm intensitet, men samtidig fantastisk let. Sødmen er der, men drukner næsten i mineralitet. Stor vin!

Perfekt som aperitif, til oste eller spicy mad med fisk eller kylling.

Land:
Tyskland
Område:
Mosel
Servering:
8 - 10 °C
Alkohol:
12,5 %
350,-

"a potentially monumental vintage that produced wines of distinct ripeness as well as energy, with wonderfully detailed fruit and harmonious tannins." Vinous

Topvin fra Crozes-Hermitage lavet på 100 % Syrah fra gamle vinstokke med en alder på over 60 år. Høstet og sorteret i hånden. Vinificeret med fuld afstilkning og uden tilsætning af gær. Den færdige vin har lagret 12 måneder på brugte barriques.

Mørk frugt og sort peber med et hint af lakrids i næsen - fyldig frugt i smagen med en forsfriskende syre og et fast tanninbid. Lang eftersmag, der toner ud i søde krydderier, viol og lakrids.

Velegnet til fyldigere kødretter med tæt sauce. Kan med fordel gemmes nogle år hvor den vil udvikle animalske noter, der går godt til vildtretter og kroghængt oksekød.

Land:
Frankrig
Område:
Rhone
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13 %
285,-