Vine

Vi sælger vine af høj kvalitet - hovedsageligt fra små producenter, der selv har fingrene i mosten. Vi fokuserer på vine med friskhed og struktur - vine, der går godt til mad
Filtrer efter
Vælg vintype
Vælg drue
Vælg land
Vælg område
Vælg vingård
Vælg måltid
Vælg tilberedning
Vælg rettens udtryk
Vælg anbefalinger
Vis kun biodynamiske vine
Vis kun økolgiske
Vælg sortering

Trarbacher Hühnerberg er Müllens bedste mark. Marken er højt beliggende lidt tilbagetrukket fra Mosel-floden. På trods af, at marken på den preussiske regerings markinddeling blev klassificeret som "Klasse 1-Weinberg" - svarende til Grand Cru - så havde store dele af marken fået lov at forfalde, fordi den er ekstremt stejl og svær at arbejde i.

Martin Müllen havde først set sig lun på en særligt velbeliggende parcel med ekstremt gamle vinstokke, hvoraf en del var plantet på egen rod. Da han efter lang tids søgen fandt frem til ejeren, ville denne desværre ikke sælge. I stedet Lykkedes det at købe en anden god parcel, der desværre havde været forladt i en årrække og derfor var overbevokset med brobærkrat, slyngplanter og birketræer.  På samme tid var ejeren af den parcel, man først ville have, blevet syg, så derfor ville han nu gerne sælge hvilket skete i 2000.

I 2001 begyndte arbejdet med at reetablere den forladte del af Hühnerberg, og det viste sig, at her var også ældgamle vinstokke, som det faktisk lykkedes at redde, og som i dag leverer frugt til nogle af husets topvine.

Trarbacher Hûhnerberg ligger mellem 120 og 180 moh har form som et ekstremt stejlt amfiteater med perfekt soleksponering. Marken er godt beskyttet mod blæst og jordbunden er forvitret blåskifer med lommer af humus. Der er flere småkilder i marken, der hjælper med vandforsyning. Alt i alt spiller en masse faktorer perfekt sammen og skaber højspændte vine med enormt lagringspotentiale.

Høstet i hånden. Frugten presses over ekstremt lang tid (op til et døgn - normalen er tre timer i en moderne presse), der tilsættes ikke gær - gæringen starter af sig selv, vinene lagrer på store, gamle fade med bundfald fra gæringen og flaskes efter bare en let klaring. 

Intens og frisk i duften - præget af urter, lime, ananas, honning. Fyldig, rund, stor i smagen - mineralsk, kompleks og ekstremt lang i eftersmagen.

Til oste eller desserter med frugt og bær.

Land:
Tyskland
Område:
Mosel
Servering:
7 - 9 °C
Alkohol:
8,5 %
96p-james-suckling
350,-

Noget så usædvanligt som en Champagne lavet på ren Pinot Blanc. Marken er dyrket biodynamisk og plantet i 1955, så det er meget gamle vinstokke. Gæret naturligt og lagret på en blanding af 80 % ståltank og 20 % store fade. Lagret med gærrester på flaske minimum 5 år.

Aroma af mirabelle og citron med noter af kørvel og kridt. Elegant og insisterende med kølig frugt - varmere noter i eftersmagen - ristet brioche, nødder.

Til retter med fisk, skaldyr eller kylling. Bredt anvendelig - meget fin til stenbiderrogn.

Land:
Frankrig
Område:
Champagne
Servering:
8 - 10 °C
Alkohol:
12 %
champagne_piollot_colas_robin_brut_nature
425,-

Lavet på 100 % Pinot Noir fra Traiguén - Chiles sydligste vinområde. Los Primos er den bedste frugt fra de forskellige marker. Dyrket uden kemi og kunstvanding og høstet i hånden. Gæret naturligt med 31 % hele klaser og lagret på 300 liters fade af fransk eg - 21 % nye fade.

Dyb karmoisinrød med aromaer af hindbær, roser, modne kirsebær samt noter af jord, te og sødlig lakrids. Dyb, intens og struktureret - kompleks, domineret af rød frugt, saftig med frisk syre og med en lang eftersmag.

Velegnet til kylling og fuglevildt - gerne med svampe.

Land:
Chile
Område:
Malleco
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13,5 %
baettig_los_primos_pinot_noir
550,-

Afhent dit juletræ 11/12 mellem klokken 11 og 12 i Hjortshøj.

Kig ind i butikken og køb din julevin og andre fornødenheder.

Vi ses!

Husk at medbringe din webshopkvittering, når du henter træet.

Maks 1 juletræ pr. kunde

juletrae_400_400

Lavet på 100 % Merlot høstet i hånden fra Château la Croix på det østlige plateau i Pomerol med den karakteristiske Crasse de Fer-jordbund. Modnet på overvejende nye fade.

Mørk frugt dominerer men der er også noter af jordbær samt ristede, krydrede aromaer fra fadlagringen. Fyldig frugtighed, medium tyngde og en rensende mineralitet.

Til retter med oksekød, lammekød eller løbende vildt.

Land:
Frankrig
Område:
Bordeaux
Servering:
16 - 18 °C
Alkohol:
13 %
chateau_le_prieure_pomerol
275,-

1. cru marken "les Cras" i Vougeot ligger klemt inde mellem nogle af de mest berømte marker i Bourgogne, Grand Cru'erne Clos de Vougeot og le Musigny, samt super-1. cru marken les Amoureuses i Chambolle-Musigny. 
Navnet les Cras finder man rigtig mange steder i Bourgogne, og det indikerer en jordbund med kalkrig grus over en leret jordbund.
Lavet på 100 % Pinot Noir fra ca 45 år gamle vinstokke. Gæret på åbne ståltanke og lagret på fade i 18 måneder - 50 % nye fade.

Meget elegant vin med lidt fastere struktur end en Chambolle-Musigny men med lige så elegant og parfumeret duft af syrlige kirsebær med florale noter.

Vinen er elegant, men klarer ret kraftig mad som vildt og sammenkogte retter.

 

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13,5 %
825,-

100 % Nebbiolo lavet efter den helt klassiske opskrift for Barolo med frugt fra marker i la Morra, Serralunga og Castiglione Falletto. Naturlig gæring, 10-15 dages maceration, 24 måneder på store fade og til minimum 12 måneders flaskelagring.

Stor aromaintensitet - røde bær, læder, hø og tobak. Elegante tanniner, frisk syre og lang eftersmag.

Til kraftige retter med oksekød eller lam.

Land:
Italien
Område:
Piemonte
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
14 %
barolo_oddero
395,-

100 % Pinot Noir plantet i 1973 fra 1. cru marken Marconnets, der giver relativt kraftige vine. Vinificeret uden afstilkning og lagret på brugte fade.

Balanceret koncentration og karaktér af røde bær. Relativt tanninrig og muskuløs med et pænt lagringspotentiale.

Til retter med fuglevildt, kylling eller kalv.

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13,5 %
simon_bize_savigny_les_beaune_marconnets
625,-

Lavet på 70 % Merlot og 30 % Cabernet Franc. Modnet på barriques - overvejende let brugte.

Intens duft af brombær og solbær med krydrede aromaer fra fadlagring. Fyldig i smagen med faste tanniner.

Til kødretter - okse. lam eller løbende vildt.

Land:
Frankrig
Område:
Bordeaux
Servering:
15 - 17 °C
Alkohol:
14 %
chateau_queyron_saint_emilion_grand_cru
240,-

Sjælden vin - kun tappet på magnum. Fra lieu dit i Vosne-Romanée med 40 år gamle vinstokke. Modnet 18 måneder på let brugte fade.

Tæt og ren duft af både mørk frugt som blåbær og kirsebær, men også rød frugt  - hovedsageligt tranebær og hindbær. Saftig, ren og koncentreret med medium fylde og fine tanniner. Lang eftersmag - smager godt som ung, men har også stort udviklingspotentiale.

Klassisk Bourgogne er alsidige madvine. Går fint til lette retter med stegt fisk, lyst fjerkræ, fuglevildt og kalvekød, svampe og kål fungerer rigtig som tilbehør.

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13 %
vosne_romanee_aux_reas_patrice_rion
1650,-

Server den i karaffel eller lerkrukke. Det ser mere elegant ud til fest og reception.

Vores store bag-succes! Økologisk og klassisk Côtes du Rhône. Grenache-domineret. Ingen Fad. God saftig allround vin til både fjerkræ, gris, lam og oksekød.

Charmerende, frugtdrevet næse med røde bær, kirsch og friske krydderurter. Fyldig og letkrydret smag med bløde tanniner.

Rigtig fin allround madvin som går godt til de fleste mellemfyldige kødretter, gerne middelhavsinspireret køkken med friske krydderurter, hvidløg og oliven

 
 
Land:
Frankrig
Område:
Rhone
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
14 %
remejeanne_bag_in_box
450,-

Fra marken la Pied de Baud der har en blanding af grus og rødt ler i jordbunden - beliggende i den nordvestlige ende af Chateauneuf-du-Pape. Lavet på 80 % Grenache, 15 % Mourvèdre og 5 % Cinsault. Høstet i hånden, gæret naturligt og lagret på store foudres og amforaer af terrakotta i ca 18 måneder inden flaskning.

Flot, kølig bærintensitet i duften med aromaer af krydderurter, lavendel og sort peber. Mineralsk, saftig og meget koncentreret i smagen med en lang, lang afslutning.

Til kraftige retter med lammekød, oksekød eller vildt. Flot til juleanden og til det bedste på grillen.

Land:
Frankrig
Område:
Rhone
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
14,5 %
chateauneuf_le_pied_de_baud_santa_duc
425,-