Vine

Vi sælger vine af høj kvalitet - hovedsageligt fra små producenter, der selv har fingrene i mosten. Vi fokuserer på vine med friskhed og struktur - vine, der går godt til mad
Filtrer efter
Vælg vintype
Vælg drue
Vælg land
Vælg område
Vælg vingård
Vælg måltid
Vælg tilberedning
Vælg rettens udtryk
Vælg anbefalinger
Vis kun biodynamiske vine
Vis kun økolgiske
Vælg sortering

En af vinverdenens helt store stjerner - toppen af international klasse.

Lavet på 89 % Syrah og 11 % Viognier fra ca 75 år gamle stokke på den stejle mark "la Mouline", der tårner sig op over byen Ampuis. På traditionel Côte Rôtie vis vinificeres den blå Syrah og den grønne Viognier sammen - det gør vinen lettere og mere parfumeret og giver faktisk en dybere og mørkere farve. Modnet 42 måneder på nye egettræsfade.

Intens duft af modne brombær, hindbær og viol samt tydelig præg af fadlagringen, der giver en krydret og letrøget karaktér. På en gang super intens og balanceret, koncentreret, rig og elegant. Expressiv og uendelig eftersmag.

Til de bedste kødretter. Vinen bør gemmes i minimum 15 år, måske mere, og serveres til det bedste kød med svampe og tæt sauce.

Land:
Frankrig
Område:
Rhone
Servering:
15 - 17 °C
Alkohol:
13 %
2500,-

Topvinen fra Matthias Gaul er 100 % Pinot Noir fra St. Stephan i Asselheim i det nordlige Pfalz - vinen, der to gange er blevet kåret til bedste Pinot Noir/Spätburgunder i Tyskland. Kold maceration før naturlig gæring og derefter modnet på nye fade af fransk eg.

Elegant farve og overvældende intens duft af blå blommer, sorte kirsebær, lidt blåbær, urter og med en let røget vanilietone fra fadet. Smagen følger godt op på duften med fyldig, lækker, kølig frugt, blide tanniner og en enorm lang eftersmag.

Elegant vin med stor intensitet, der favner både lettere forretter med fjerkræ eller kød samt lidt kraftigere hovedretter med fx fuglevildt, lam eller kalv. 

Land:
Tyskland
Område:
Pfalz
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13,5 %
mathias_gaul_st_stephan
995,-

Marchard de Gramont er én af de heldige besiddere af én af Bourgogne's mest specielle vinmarker. Premier Cru marken "Gaudichots" har historisk spillet en stor rolle blandt de bedste marker i Vosne Romanée. Tilbage i tiden var meget store dele af den nuværende La Tache sammenhængende med Gaudichots under navnet "Gaudichots ou La Tache". Gramont's vine er altid meget klassiske, transparante og rustikke i stilen. Der arbejdes med ekstremt lille indflydelse fra fadene og Gramont flasker ofte vinene usædvanligt tidligt, men filosofien er, at hvis vinen er "færdig", så kan den ligeså godt komme på flaske. 

I 1933 kom den samlede besiddelse under ejerskab af Villaine-familien (ejere af Domaine de la Romanée-Conti), og de fik i 1936 klassificeret deres besiddelser som Grand Cru blot under navnet "La Tache". De efterlod godt og vel en hektar tilbage, som "blot" er klassificeret som 1. cru, og ganske kuriøst, så ligger marken delt i 3 parceller, som ligger på hver side omkring La Tache.

Nu til dags findes, foruden Gramont, kun 3 ejere af Gaudichots. Forey (som ligesom Gramont flasker en "Gaudichots", Domaine Dujac (som blander vinen i deres "Malconsorts", samt DRC som mest sandsynligt bruger vinen til deres 1.cru, eller sælger den fra.

I sammenligning med andre prominente 1.cru marker i Vosne Romanée, så læser man sjældent smagenoter eller kommentar omkring Gaudichots - alene af den årsag, at der findes så utrolig få flasker på verdensmarkedet. 
 

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13,5 %
2100,-

Fremragende Gigondas fra gamle vinstokke på 8 forskellige topmarker i Gigondas. Et lieux-dit er en navngiven mark på fransk og "Aux lieux dits" betyder fra forskellige marker. Grenache domineret blanding med Mourvedre, Syrah og Cinsault fra vinstokke med en gennemsnitsalder på 40 år. Lagret på blanding af store fade og amforaer af terrakotta.

Intens næse med mørke bær, kirsch, tørre krydderurter, peber og lakrids. Dyb, intens og varm smag med tætpakket moden frugt og en lang, fast finish med peber, lakrids og oliven.

Til kraftige og intense kødretter med oksekød, lam, and eller vildt. Gerne langtids braisserede retter med masser saft, kraft og krydderi.

Land:
Frankrig
Område:
Rhone
Servering:
14 - 17 °C
Alkohol:
14 %
gigondas_lieux_dits_santa_duc
260,-

Kröver Paradies er egentlig den største enkeltmark i Kröv, og den dækker mange jordbundstyper, stejlheder og eksponeringer. Müllen skriver kun Kröver Paradies på etiketten på vine, der kommer fra den del af marken, der kaldes Hähl. Dette er den bedste del af marken, der har blåskifer og rødskifer med en stor del kalk i jordbunden - en let, men dyb jordbund, der giver de gamle vinstokke mulighed for at grave meget dybt. Paradies Hähl har en smule vestlig eksponering, men pga stejlheden og beliggenheden i forhold til Moselfloden, er der en meget stor solintensitet - så stor, at man om sommeren kun arbejder der tidligt om morgenen for ikke at få solstik og øjenskader.

Høstet i hånden. Frugten presses over ekstremt lang tid (op til et døgn - normalen er tre timer i en moderne presse), der tilsættes ikke gær - gæringen starter af sig selv, vinene lagrer på store, gamle fade med bundfald fra gæringen og flaskes efter bare en let klaring. 

Duft af mirabeller, grape og lime. Intens i smagen med fint, krydret bid og en ret lang eftersmag

Til retter med skaldyr, fisk, kylling eller endda gerne svinekød med syrligt tilbehør.

Land:
Tyskland
Område:
Mosel
Servering:
7 - 10 °C
Alkohol:
11,5 %
riesling_kabinett_trocken_kr_ver_paradies_martin_m_llen
175,-

Lavet på Carignan fra en enkeltmark beliggende 250 moh. Jordbunden er leret, hvilket er med til at give en meget mineralsk vin. Dyrket biodynamisk (certificeret øko) og vinificeret så naturligt som muligt: ingen tilsætning af gær, ikke filtreret. Gæret og lagret på cement og flasket med minimal svovl.

Fin og saftig Carignan-frugt med elementer af jordbær, hindbær, ribs samt sort peber og mineralitet. Saftig, frisk og læskende.

Virkelig god madvin med bred anvendelse - prøv den til grillet nyretap.

Land:
Italien
Område:
Toscana
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
12,5 %
200,-

Hovedvinen fra Siro Pacenti; 100 % Sangiovese Grosso fra marker med gamle stokke (fra 2012 hedder vinen Brunello di Montalcino Vecchie Vigne - tidligere hed den bare Brunello di Montalcino). Frugten kommer både fra det nordlige og det sydlige Montalcino. Gæret på tanke af rustfrit stål og modnet 24 måneder på franske barriques - hovedsageligt nye.

Tæt, intens og koncentreret med en enorm kompleksitet og alligevel helt klart defineret. Fyldig og imponerende balanceret med en uendelig eftersmag.

Til de bedste retter med kød og den helt særlige lejlighed.

Land:
Italien
Område:
Toscana
Servering:
15 - 17 °C
Alkohol:
14 %
brunello-di-montalcino_siro-pacenti
700,-

Lavet på 100 % Pinot Noir fra Traiguén - Chiles sydligste vinområde. Los Primos er den bedste frugt fra de forskellige marker. Dyrket uden kemi og kunstvanding og høstet i hånden. Gæret naturligt med 31 % hele klaser og lagret på 300 liters fade af fransk eg - 21 % nye fade.

Dyb karmoisinrød med aromaer af hindbær, roser, modne kirsebær samt noter af jord, te og sødlig lakrids. Dyb, intens og struktureret - kompleks, domineret af rød frugt, saftig med frisk syre og med en lang eftersmag.

Velegnet til kylling og fuglevildt - gerne med svampe.

Land:
Chile
Område:
Malleco
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13,5 %
baettig_los_primos_pinot_noir
550,-

1. cru marken "les Cras" i Vougeot ligger klemt inde mellem nogle af de mest berømte marker i Bourgogne, Grand Cru'erne Clos de Vougeot og le Musigny, samt super-1. cru marken les Amoureuses i Chambolle-Musigny. 
Navnet les Cras finder man rigtig mange steder i Bourgogne, og det indikerer en jordbund med kalkrig grus over en leret jordbund.
Lavet på 100 % Pinot Noir fra ca 45 år gamle vinstokke. Gæret på åbne ståltanke og lagret på fade i 18 måneder - 50 % nye fade.

Meget elegant vin med lidt fastere struktur end en Chambolle-Musigny men med lige så elegant og parfumeret duft af syrlige kirsebær med florale noter.

Vinen er elegant, men klarer ret kraftig mad som vildt og sammenkogte retter.

 

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13,5 %
795,-

100 % Sangiovese Grosso fra markerne Le Prata, der ligger i ca 500 moh. og La Torre, der ligger noget sydligere i ca 320 moh. Druerne dyrkes økologisk (dog ikke certificeret), alt arbejde foregår i hånden og vinen vinificeres på den mest naturlige måde med druernes eget gær. Druerne macererer og gærer 30-35 dage, hvorefter vinen lagrer 38-40 mdr. på store 3000 liters fade af slavonsk eg. Efter fadlagringen lagrer vinen 1 år på flaske, før den sendes på markedet.

Intens og kompleks duft af kirsebær, jordbær, hindbær, roser, viol, lakrids og ceder. duften udvikler sig konstant i glasset og giver hele tiden nye nuancer fra sig.
Smagen er på en gang elegant, forfinet og meget intens og vedholdende. Fantastisk balance af frugt, tannin og syre.

Sangiovese-vine er generelt mellemfyldige med ret høj syre og et medium tanninniveau. Det gør dem velegnede til fjerkræ, kalv og indmad - kødtyper, hvor smagen ikke må blive overdøvet, men som samtidig kræver lidt modstand af vinen for at matchet skal blive perfekt. 

Land:
Italien
Område:
Toscana
Servering:
15 - 17 °C
Alkohol:
14 %
350,-

Ren Pinot Noir fra tre plots på i alt fire ha i Gevrey-Chambertin dyrket biodynamisk. Vinificeret uden tilsætning af gær og med 35-40 % hele klaser. Lagret på små fade, hvoraf ca 10 % er nye, i et års tid.

Den har en meget flot kombination af Gevrey’s maskuline struktur og en saftig, elegant frugt. Letkrydret med aromaer af røde bær. Fine tanniner og god friskhed.

Klassisk Bourgogne er alsidige madvine. Går fint til lette retter med stegt fisk, lyst fjerkræ, fuglevildt og kalvekød, svampe og kål fungerer rigtig som tilbehør.

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13 %
395,-

Lavet på 45% Chardonnay, 43% Pinot Meunier og 12% Pinot Noir. Basisvinen har gæret på fad og har ikke gennemgået malolaktisk gæring. Begge dele er sjældent - det eneste andet hus, der bruger disse meget traditionelle metoder, er Krug. Vinen har lagret 5 år på gærresterne efter flaskegæringen. Det er med til at give vinen dybde, kompleksitet og meget fine bobler. 

Duften er frisk med aromaer af grape, lime, fersken og hvide blomster. Smagen er intens med elementer af grape og skovbund. Stor mineralitet og lang eftersmag.

Champagne er selvfølgelig aperitifvinen par excellence, men er faktisk meget velegnet til mad, og er generelt en af de mest alsidige vine, der findes. 
Fisk og skaldyr er oplagt, men de kraftigere Champagner, domineret af blå druer, er også velegnede til fjerkræ. Desuden er Champagne en af de bedste allround vine til ost.

Land:
Frankrig
Område:
Champagne
Servering:
9 - 12 °C
Alkohol:
12,5 %
6-stjerner-aarhus-update
champagne_brut_nv_gratien
395,-