Vine

Vi sælger vine af høj kvalitet - hovedsageligt fra små producenter, der selv har fingrene i mosten. Vi fokuserer på vine med friskhed og struktur - vine, der går godt til mad
Filtrer efter
Vælg vintype
Vælg drue
Vælg land
Vælg område
Vælg vingård
Vælg måltid
Vælg tilberedning
Vælg rettens udtryk
Vælg anbefalinger
Vis kun biodynamiske vine
Vis kun økolgiske
Vælg sortering

Malus Danica 2013 er en kryo-koncentreret æblevin af æblesorterne Ingrid Marie, Filippa, Elstar og Jonagold.

Hver æblesort blev plukket ved optimal modenhed og straks efter presset til most. Denne most blev derefter frosset i et fryselager.

Frysningen og den efterfølgende optøning ved 0 grader udendørs, koncentrerede mosten til en tyktflydende æblesirup, som meget langsomt koldgærede i vineriet i 15 måneder.

Malus Danica bør nydes afkølet, 10-12 grader, til gode oste, dessert eller bare som en oplevelse i sig selv.

Land:
Danmark
Servering:
8 - 10 °C
Alkohol:
12 %
malus_danica_cold_hand_winery
150,-

Denne vin er en forstærket vin af danske solbær af sorten Ben Alder – efter portvins forbillede.

Solbærrene blev stampet på gammeldags manér og chaptaliseret med økologisk rørsukker. Herefter er vinen spontangæret og efterfølgende forstærket med en æble eau-de-vie, hvorefter den er fadlagret på små 110 liters barriques i godt et år.

Vinen er eftersødet og fremstår kompleks med masser af friske solbær i næsen og smagen, en frisk syre og masser af tanniner. Prøv den til ost eller til kaffen.

Land:
Danmark
Servering:
8 - 10 °C
Alkohol:
15 %
ribes_ruby_cold_hand_winery
240,-

De danske sorte kirsebær af Stevnsbær-typen er desværre i tilbagegang.

Bærrene indeholder dobbelt så meget sukker som søde kirsebær, tonsvis af dybe kirsebær-aromaer, en utrolig syre og masser af tanniner.

Denne vin er en forstærket vin efter portvins-forbillede.

Vinen er fadlagret på barriques i et år. Prunus Nigra er en kraftfuld kirsebærbombe med masser af tanniner.

Kirsebærvinen er en idéel ledsager til ost og desserter med fløde – ikke mindst ris ala mande

Land:
Danmark
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
19 %
prunus_nigra_cold_hand_winery
250,-

Malus Danica er en kryo-koncentreret æblevin af æblesorterne Ingrid Marie, Filippa, Elstar og Jonagold.

Hver æblesort blev plukket ved optimal modenhed og straks efter presset til most. Denne most blev derefter frosset i et fryselager.

Frysningen og den efterfølgende optøning ved 0 grader udendørs, koncentrerede mosten til en tyktflydende æblesirup, som meget langsomt koldgærede i vineriet i 15 måneder.

Malus Danica bør nydes afkølet, 10-12 grader, til gode oste, dessert eller bare som en oplevelse i sig selv.

Land:
Danmark
Servering:
8 - 10 °C
Alkohol:
12 %
malus_danica_cold_hand_winery
280,-

Brændevin på Solaris-druer fra høsten 2014 på Hjortshøjlund. I hver flaske ligger der et lille stykke vinstok, som med tiden vil give brændevinen en mørkere farve. Leveres med unik, håndtegnet og nummereret etiket.

På Hjortshøjlund har vi i alt 1 hektar vinmark hovedsagelig beplantet med den grønne druesort Solaris. Målet er at skabe en dansk mousserende vin efter den traditionelle metode (som i Champagne) af høj kvalitet.
I 2014 var der druer af meget høj kvalitet til en produktion af 1.000 flasker vin.

Når man presser most til mousserende vin, er det vigtigt, at man presser druerne ganske let, og man får således et lavere udbytte, end hvis man skulle presse til almindelig hvidvin.
Vi var med til at presse de hele klaser til vinen. Da vi skulle tømme tanken og kiggede på den store mængde kvas, var det jo oplagt, at vi skulle lave druebrændevin af kvaset, som en dansk grappa eller marc.

Vi fik Skærsøgård til at lave den optimale druebrændevin ved at gære de let pressede druer med skaller, kerner og stilke. Der er ikke chaptaliseret, dvs tilsat sukker, hvilket man ellers ofte gør for at hjælpe gæringen på vej. Denne metode giver et finere og mere karaktérfuldt destillat.
Elegant, frugtig og meget ren duft med aromaer af citrus, røde æbler, mandler, knuste blommesten og mineralitet. Meget balanceret og fin i smagen.

Leveres i ½ flaske med unik, håndtegnet og nummereret etiket.

Land:
Danmark
Alkohol:
40 %
Bichel druebrændevin solaris
290,-

Det Sorte X er Cold Hand Winerys opdaterede version af en dansk kirsebærlikør.

Sorte danske Stevnsbær blev overhældt med frugt Eau de Vie og trak heri 3 måneder. Herefter lagrede vinen på et brugt kirsebærfad yderligere 3 måneder, inden den blev eftersødet med økologisk rørsukker.

Lækker kirsebærlikør med høj syre og masser af tanniner og marcipanaroma.

En idéel ledsager til ost og desserter med fløde – ikke mindst ris ala mande

 

 

Land:
Danmark
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
19 %
300,-

Bichels egen mousserende vin på Solaris fra marker på Hjortshøjlund lige uden for Aarhus.

2014 er en bedre årgang end 2013, hvor frugten har været mere moden. Vinen er Extra Brut - samme lave dosage som 13'eren.
 
Vi har valgt at lade den lagre sur lie i 12 måneder - det giver let autolyse-karakter, men overdøver ikke vinens egen karaktér.

Fine noter af citron og en let urtet tone, der giver vinen sin personlighed. Fine bobler og en frisk syre, der får mundvandet til at springe.
 

Land:
Danmark
Servering:
8 - 10 °C
Alkohol:
12 %
300,-

Cydonia er en kryokoncentreret kvædevin. De flotte pære- og æblekvæder fra Østfyn, blev knust og presset til most, som straks blev frosset.

Efter optøning er den koncentrerede kvædemost langsomt koldfermenteret igennem 6 måneder.

Cydonia er en perfekt balance af kvædernes vidunderlige aroma, sødme, syre og en behagelig tannin.

Prøv den til ost, desserter eller bare som en vinoplevelse.

Land:
Danmark
Servering:
8 - 10 °C
cydonia_cold_hand_winery
380,-