Vine

Vi sælger vine af høj kvalitet - hovedsageligt fra små producenter, der selv har fingrene i mosten. Vi fokuserer på vine med friskhed og struktur - vine, der går godt til mad
Filtrer efter
Vælg vintype
Vælg drue
Vælg land
Vælg område
Vælg vingård
Vælg måltid
Vælg tilberedning
Vælg rettens udtryk
Vælg anbefalinger
Vis kun biodynamiske vine
Vis kun økolgiske
Vælg sortering

Riesling fra Ried Gaisberg (Erste Lage) lavet på samme måde som vinene blev lavet af munkene på Schloss Gobelsburg i starten af forrige århundrede, dvs; forsigtig presning, gæret uden tilsætning af gær og uden temperaturstyring på meget store fade, ingen filtrering men derimod tre gange omstikning. Lagret på meget store fade i 18 måneder, hvilket ikke giver duft eller smag af fad, men er med til at give en svag iltpåvirkning, der giver en fyldigere vin.

Vin med fylde, sitrende nerve og en enorm intensitet. Mineralsk og med masser af citrus, abrikos og pære i frugten - kompleks og balanceret med lang eftersmag.

Riesling af denne kvalitet og intensitet er fantastisk madvin. Syren og mineraliteten gør, at den kan klare selv kraftig mad og dens balance og kompleksitet gør den egnet til det meste. Særlig velegnet til retter med skaldyr og til gris - begge dele gerne med indslag af æble eller tropisk frugt.
 

 
Land:
Østrig
Område:
Kamptal
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
13,5 %
300,-

Lavet på Grüner Veltliner, Welschriesling og Chardonnay. Druerne er håndplukkede ved den helt rigtige modenhed, lagt i små kasser, straks transporteret til vingården og nænsomt presset.

Grundvinen har lagret 6 måneder på store (25 hl) østrigske fade før 2. gæringen. Vinen har derefter lagret 36 måneder på gærrester før den er blevet degorgeret.

Vinen er flot som aperitif, men med sin flotte struktur; balancen mellem syre, frugt og krop, er den også meget velegnet til en lang række madretter.

Land:
Østrig
Område:
Kamptal
Servering:
8 - 10 °C
Alkohol:
12 %
blanc_de_blancs_nv_schloss_gobelsburg
260,-

Fremragende, topanmeldt Chianti Classico Riserva. 90% Sangiovese og 10% Canaiolo og Colorino, fadlagret 18 mdr på mindre egefade.

Fin, fin næse med kirsebær, tranebær, salvie, marcipan og lidt træ. Fyldig moden frugt og klassiske Sangiovese tanniner i den lange smag. Textbook Chianti!

Til italienske retter med kalvekød og krydderurter eller fuglevildt m. svampe
Land:
Italien
Område:
Toscana
Servering:
15 - 17 °C
Alkohol:
14 %
chianti_classico_riserva_monsanto_ny
250,-

Ren Chardonnay fra marker beliggende otte forskellige steder i Chablis - hovedsageligt op ad nogle af de bedste 1. cru marker som Montee de Tonnere og Forets. Gæret naturligt og lagret 6-10 måneder på tanke af rustfri stål. Let klaret inden flaskning.

Ren og frisk duft af fersken og mineralitet. Smagen har fin intensitet, frisk syre og et tydeligt kalket-mineralsk aftryk.

Perfekt til muslinger og retter med fisk eller skaldyr. Fin til kylling og til unge komælksoste. 

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
7 - 9 °C
Alkohol:
12,5 %
200,-

Flot og luxuriøs rosé-Champagne lavet på Chardonnay iblandet Pinot Noir fra Grand Cru.

Energisk, letkrydret aroma af jordbær, mandarin og toast. Fyldig og levende med smag af røde bær, eksotisk krydderi og let røg. Ren og præcis med lang afslutning.

Velegnet til aperitif, men fungerer helt perfekt til fx jomfruhummer, laks eller lettere retter med flyvende vildt. God til cremede komælksoste.

Land:
Frankrig
Område:
Champagne
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
12 %
895,-

100% Nebbiolo fra enkeltmarken Bric Valdiana i Roero lagret 10 måneder på nye og brugte 225 liter barriques af medium ristet fransk eg og derefter 8 måneder på store fade af slavonsk eg.

Intens Nebbiolo næse med røde bær, tranebær, tørret frugt, tobak og sandeltræ. Intens, saftig og frugtig smag med fyldig mørk frugt, modne Nebbiolo tanniner og en lang kompleks efterssmag. Flot top-Nebbiolo, som nemt udkonkurrerer Baroloer og Barbarescoer i samme prisklasse.

Dejlig madvin til kraftigere kødretter med helt enkelt tilbehør. Passer rigtig strålende til ribeye af høj kvalitet - evt. bare med en lille salat med ægte Balsamico Tradizionale og parmesan Vacche Rosse.

Land:
Italien
Område:
Piemonte
Servering:
15 - 17 °C
Alkohol:
14 %
300,-

Vintage Port er fra et enkelt år, hvor kvaliteteten af druerne er meget høj. Hos Quinta do Infantado laves Vintage af den bedste frugt. Ingen afstilkning og ingen filtrering. Lagring på store fade med en alder på over 100 år.

Alt druemateriale til Infantados vine kommer fra A-klassificerede marker og trædes med fødder i de traditionelle lave kar, lagares. Begge dele er noget, der normalt reserveres for Vintage Port. Hos Quinta do Infantado gæres vinene lidt længere inden forstærkning, hvilket giver et lavere sukkerindhold og en mere vinøs stil.

Land:
Portugal
Område:
Douro
Servering:
15 - 17 °C
Alkohol:
19,5 %
595,-

Barberbladsskarp 1. cru Chablis

100 % Chardonnay fra 1. cru Sechet, der er en del af Vaillons. Vinificeret og lagret på stål - ingen fad! Sechet-marken har en mere østlig orientering end de øvrige 1. cru marker og giver derfor vine med lidt højere syre og renhed.

Sechet er Chablis-puristernes vin, da den pga. eksponering og jordbund er endnu mere syrerig, mineralsk og let.

Domineret af grape og mineralitet og med en fantastisk renhed og præcision.

Chablis 1. cru bør tidligst drikkes 4-5 år fra høståret. Udvikler en udpræget mineralitet, der passer godt til smagen af særligt østers og mager fisk. Vinen kan dog sagtens klare selv ret kraftige retter med fisk, skaldyr og fjerkræ.

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
10 - 11 °C
Alkohol:
13 %
275,-

Ren Pinot Noir fra 1. cru marken "Cras", som er en topmark på Villages-niveau og giver vin med kvalitet som 1. cru. "Cras" har et stort indhold af kalksten i jordbunden og regnes for en af de allerbedste 1. cru marker i Chambolle. Vinen har ligget ca. 18 mdr. på fad, hvoraf ca. 30 % er nye.

Herlig duft af hindbær og jordbærmarmelade med et let jordet element - på en god måde. Intens bærfrugt i smagen med god struktur. Lang eftersmag.

Klassisk Bourgogne er alsidige madvine. Går fint til lette retter med stegt fisk, lyst fjerkræ, fuglevildt og kalvekød, svampe og kål fungerer rigtig som tilbehør.

Land:
Frankrig
Område:
Bourgogne
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13,5 %
650,-

Enkeltmarskvin fra mark med over 120 år gamle vinstokke. Druesorterne er ca 60 % Jaen (Mencia) mens de resterende 40 % udgøres af op mod 20 forskellige sorter - Tinta Amarela, Baga, Negro Mouro, Tinta Pinheira oa. Dyrket biodynamisk, høstet i hånden, macereret i åbne cementkar, gæret naturligt og modnet på store, brugte fade i 18 måneder. Minimal svovling ved flaskning.

Stor vin - klar kandidat til bedste rødvin fra Dão. Stærkt karaktérfuld med meget intense aromaer af røde bær, friske urter, markblomster og fyr. Dyb, kompleks, præcis og mineralsk i smagen med silkebløde tanniner og en uendelig eftersmag.

Stor madvin - til lam, gris, and og kødretter i øvrigt.

Land:
Portugal
Område:
Dão
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
14 %
6 stjerner i Gastro
antonio_madeira_a_centenaria_dao
395,-

100 % Nebbiolo lavet på efter den helt klassiske opskrift for Barolo med frugt fra marker i la Morra, Serralunga og Castiglione Falletto. Naturlig gæring, 10-15 dages maceration, 24 måneder på store fade og til minimum 12 måneders flaskelagring.

Stor aromaintensitet - røde bær, læder, hø og tobak. Elegante tanniner, frisk syre og lang eftersmag.

Til kraftige retter med oksekød eller lam.

Land:
Italien
Område:
Piemonte
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
14 %
barolo_oddero
395,-

Lavet på 45% Chardonnay, 43% Pinot Meunier og 12% Pinot Noir. Basisvinen har gæret på fad og har ikke gennemgået malolaktisk gæring. Begge dele er sjældent - det eneste andet hus, der bruger disse meget traditionelle metoder, er Krug. Vinen har lagret 5 år på gærresterne efter flaskegæringen. Det er med til at give vinen dybde, kompleksitet og meget fine bobler. 

Duften er frisk med aromaer af grape, lime, fersken og hvide blomster. Smagen er intens med elementer af grape og skovbund. Stor mineralitet og lang eftersmag.

Champagne er selvfølgelig aperitifvinen par excellence, men er faktisk meget velegnet til mad, og er generelt en af de mest alsidige vine, der findes. 
Fisk og skaldyr er oplagt, men de kraftigere Champagner, domineret af blå druer, er også velegnede til fjerkræ. Desuden er Champagne en af de bedste allround vine til ost.

Land:
Frankrig
Område:
Champagne
Servering:
9 - 12 °C
Alkohol:
12,5 %
6-stjerner-aarhus-update
champagne_brut_nv_gratien
395,-