Chasselas 2016, Albert Boxler
Hvidvin

Chasselas 2016, Albert Boxler

Lavet på 100 % Chasselas fra stejle marker med granitholdig jordbund. Chasselas kendes mest fra Schweiz, hvor det er den mest plantede druesort, men det findes omkring 100 ha i alt med druen i Alsace. De fleste steder i Alsace regnes druen ikke for noget og indgår som regel i billige blandningsvine. Hos Boxler er Chasselas imidlertid plantet på jord, der sagtens kunne have været beplantet med finere sorter, og der laves seriøs vin på druen. Som alle andre af Boxlers vine er også deres Chasselas høstet i hånden, gæret naturlig, modnet på store, gamle fade og flasket ufiltreret.

Boxlers Chasselas er sitrende ren som iskoldt kildevand - friskhed, mineralitet og en ganske let frugt. Meget drikkelig tørstslukker.

Drik den til enkle retter med fisk ogs skaldyr.

Producent

Albert Boxler, Alsace

"If you're looking for great dry Rieslings of the world, you can't go past Domaine Albert Boxler, and there are unlikely to be better Rieslings on granite soils anywhere."
 - Stephan Reinhardt, The Wine Advocate

Albert Boxler er et af stjernenavnene i Alsace. Jean Boxler er ved roret og kvaliteten har aldrig været bedre fra denne fornemme adresse. Repræsenteret på talrige Michelin-stjernerestauranter. Alle førende vinbøger, vinguider etc. har A. Boxler blandt de 10 bedste producenter. Fyldige, eksotiske og meget charmerende vine, meget flotte til moderne spicy køkken og ost.
 
Produktionen, fra skråningerne omkring den lille by Niedermorschwihr i det centrale Alsace, er meget lille. Udbyttet er lavt, ca. 40 hl/ha. Der høstes sent, hvilket giver meget koncentrerede og frugtrige vine med en generel koncentreret karakter, fine elementer af citrusfrugt og en fin frugtsyre, der giver vinen en god balance.

Grand Cru Sommerberg og Brand er gode eksempler på den markante terroir-forskel, der kan være i de gode markvine fra Alsace. Sommerberg elegant, aristokratisk, med mineralske undertoner. Brand har mere body og floral karakter.

Boxler ejer næsten hele Grand Cru Sommerberg og laver hvert år en række forskellige aftapninger fra denne mark, hvoraf særligt den sjældne "lot E" må regnes som en alvorlig kandidat til bedste Riesling fra Frankrig. Der arbejdes med håndkraft på de stejle skråninger og man bruger ingen kemikalier eller andre fiksfakserier. Boxler dyrker i realiteten økologisk/biodynamisk, men er ikke certificerede.