Saumur-Champigny Vue Sur Loire 2018, Bruno Dubois
Rødvin

Saumur-Champigny Vue Sur Loire 2018, Bruno Dubois

Lavet på 100% Cabernet Franc fra gamle vinstokke plantet i 1954. Jordbunden er kalket ler over tufkalk. Høstet i hånden, gæret naturligt med fuld afstilkning. Modnet et år på amphora.

Aroma af solbær, brombær, solbærblad og sort peber. Flot intensitet og længde i eftersmagen. Frisk og med elegante tanniner. Godt udviklingspotentiale.

Flot til lam, til fuglevildt og til grillede svinekoteletter.

 

Producent

Bruno Dubois, Saumur

Bruno Dubois overtog lidt marker i Saumur-Champigny i 2002, efter han først havde arbejdet  i forskellige vinområder i Frankrig - bl.a. hos Beaujolais-legenden Marcel Lapierre i Morgon. Før Bruno overtog familiens vinmarker, var frugten blevet solgt til det lokale kooperativ. I dag er ejendommen udvidet fra 3 ha til 11 ha og det meste af frugten bruges i egen produktion.

Saumur-Champigny i Anjou-Saumur i Loire har den karakteristiske kalkstensjordbund tuffeau. Slottene i området er ofte lavet af blokke af tuffeau og de huller i jorden, der er lavet i den sammenhæng, er idéelle som kældre til vinfremstilling og lagring. Tuffeau er en let stenart - 10-20% tungere end vand - med fantastiske egenskaber for at dræne vand.

Bruno startede straks ved overtagelsen arbejde hen mod økologi og blev certificeret i 2009. I 2012 blev ejendommen certiceret biodynamisk af Ecocert og i 2015 af Demeter.

I kælderen arbejdes der så naturligt som muligt - let ekstraktion, naturlig gæring, ingen brug af pumper. Der svovles bare ganske let ved flaskning.

Resultatet er rene og terroirtypiske vine med sjæl og nerve.