Morgon, Château Grange Cochard
Lavet på ren Gamay fra vinstokke med en alder på gennemsnitligt 35 år. Alt markarbejde foregår i hånden - inklusiv høsten. Gæret ved semicarbonisk gæring med 30% hele klaser. Modnet på cementtank og flasket med ganske let svovling.
Frisk og frugtig med aromaer af vilde bær, blomme, viol og peber. Smagen holder hvad duften lover - god friskhed i syren og næsten intet tannin. Kølig og frisk eftersmag.
Drik den til lettere kødretter, til paté eller charcuterie og til retter med svampe.
Chateau Grange Cochard, Morgon
Château Grange Cochard er et rigtig fint lille slot i Morgon. Hovedbygningen er fra 1759, men historien går meget længere tilbage, idet slottet ligger lige ved den romervej, der gik fra Middelhavet til Paris. Der har været dyrket vin på stedet i ovr 2000 år. Ejendommens 8,5 ha vinmarker med meget gamle stokke ligger i umiddelbar nærhed af bygningerne og repræsenterer nogle af appellationens bedste marker; først og fremmest Côte de Py
Ejendommen blev i 2008 overtaget af det engelske par Sarah og James Wilding, der har lagt mange penge og meget energi i renovere bygninger og i at bringe markerne tilbage til tidligere tiders storhed. De har genindført traditionelle og mere arbejdskrævende processer i mark og kælder med henblik på konstant at hæve kvaliteten af husets vine.
I 2020 er Grange Cochard overtaget af unge Jean-Philippe Manches fra en restauratørfamilie i Beaujolais med hjælp fra erfarne Jean-Philippe Janoueix, der ejer adskillige ejendomme i Bordeaux.
Ambitionen hos det nye team er et yderligere løft af kvaliteten - en høj ambition, når man ser på de mange topanmeldelser i bl.a. Wine Advocate, Wine Spectator og View from the Cellar.