Meursault-Caillerets Rouge, Latour-Giraud
Lavet på 100 % Pinot Noir fra 1. cru Caillerets i Meursault - marken hænger sammen med marken af samme navn i Volnay. Yderst sjælden at se en rød Meursault. 100 % afstilkning og naturlig gæring efterfulgt af 11 måneders lagring på 25 % nyt eg.
Minder om Volnay - vibrerende energisk, men måske lige lidt rundere i frugten. Kirsebær, blåbær, tranebær, mint, let metallisk mineralitet (i positiv forstand) - saftig og lang i eftersmagen.
Velegnet til vildt, lam, okse eller kalv.
Domaine Latour-Giraud, Meursault
Domaine Latour-Giraud er et lille domaine med 10 ha vinmark hovedsageligt med Chardonnay i Meursault - og først og fremmest 1. cru. Også husets røde besiddelser er overvejende 1 cru marker i Pommard, Volnay og Meursault. Selv om der ikke er nogen Grand Cru-marker i Meursault, så ligger landsbyen lige i hjertet af verdens bedste område for Chardonnay.
Vinhuset kan føre sin historie over 300 år tilbage i området og i den nuværende form, hvor familierne Latour og Giraud er forenede, går historien tilbage til 1958. I dag er det Jean-Pierre Latour der siden 1990'erne har styret domainet. Han har hævet kvaliteten ganske betragteligt ved at indføre økologiske dyrkningsformer, sænke høstudbyttet og investere i kælderen.
Hvidvinene laves med free run juice, der gærer spontant. Omkring 20 % nyt fad til villages-vine og 25 % for 1. cru vine. De røde får 5 dages cold soak, 25 % nyt fad og flaskes uden filtrering eller klaring.
Virkeligt vellavede og klassiske bourgogner fra et domaine, hvor priserne endnu ikke er stukket helt af.