Volnay 1. cru Clos des Chênes, Latour-Giraud
Rødvin

Volnay 1. cru Clos des Chênes, Latour-Giraud

100 % Pinot Noir fra 1. cru marken Clos des Chênes i Volnay. Clos des Chênes regnes for en af de bedste 1. cru marker i Volnay og vinene bliver intense og velbalancerede.

Næsten parfumeret duft med elementer af viol, mørke kirsebær, brombær, hindbær, jern. På samme tid fyldig og let - frisk i frugten, god syre, fine, støvede tanniner. Lang eftersmag.

Alsidig til mad - til elegante serveringer med tæt sauce - perfekt til due med kantareller.

Producent

Domaine Latour-Giraud, Meursault

Domaine Latour-Giraud er et lille domaine med 10 ha vinmark hovedsageligt med Chardonnay i Meursault - og først og fremmest 1. cru. Også husets røde besiddelser er overvejende 1 cru marker i Pommard, Volnay og Meursault. Selv om der ikke er nogen Grand Cru-marker i Meursault, så ligger landsbyen lige i hjertet af verdens bedste område for Chardonnay.

Vinhuset kan føre sin historie over 300 år tilbage i området og i den nuværende form, hvor familierne Latour og Giraud er forenede, går historien tilbage til 1958. I dag er det Jean-Pierre Latour der siden 1990'erne har styret domainet. Han har hævet kvaliteten ganske betragteligt ved at indføre økologiske dyrkningsformer, sænke høstudbyttet og investere i kælderen.

Hvidvinene laves med free run juice, der gærer spontant. Omkring 20 % nyt fad til villages-vine og 25 % for 1. cru vine. De røde får 5 dages cold soak, 25 % nyt fad og flaskes uden filtrering eller klaring.

Virkeligt vellavede og klassiske bourgogner fra en af Meursaults bedste producenter. Latour-Giraud er indtil for nyligt gået lidt under radaren men anerkendes nu for at lave en kvalitet der er fuldt på højde med de mest berømte i appellationen.