Meursault 1. cru Genevrières Cuvée des Pierres, Latour-Giraud
Hvidvin

Meursault 1. cru Genevrières Cuvée des Pierres, Latour-Giraud

100 % Chardonnay fra 1. cru Genevrières. Cuvée des Pierres er fra en del af marken med over 50 år gamle vinstokke. Genevriès regnes sammen med Perriere for en af de bedste 1. cru marker i Meursault og Latour-Giraud er den største markbesidder med et areal på 2,5 ha. Cuvée des Pierres er en af de bedste 1. cru vine, der laves i Meursault. Op til 33 % nyt eg (alt efter om årgangen har givet 3 eller 4 fade).

Citrus og mineralitet i forrygende forening. Tæt, intens og fantastisk velbalanceret. Stor vin, der vil udvikle sig flot over mange år.

Til retter med fisk, skaldyr, kylling og til modne komælksoste. Kan klare selv ret kraftige saucer.

Producent

Domaine Latour-Giraud, Meursault

Domaine Latour-Giraud er et lille domaine med 10 ha vinmark hovedsageligt med Chardonnay i Meursault - og først og fremmest 1. cru. Også husets røde besiddelser er overvejende 1 cru marker i Pommard, Volnay og Meursault. Selv om der ikke er nogen Grand Cru-marker i Meursault, så ligger landsbyen lige i hjertet af verdens bedste område for Chardonnay.

Vinhuset kan føre sin historie over 300 år tilbage i området og i den nuværende form, hvor familierne Latour og Giraud er forenede, går historien tilbage til 1958. I dag er det Jean-Pierre Latour der siden 1990'erne har styret domainet. Han har hævet kvaliteten ganske betragteligt ved at indføre økologiske dyrkningsformer, sænke høstudbyttet og investere i kælderen.

Hvidvinene laves med free run juice, der gærer spontant. Omkring 20 % nyt fad til villages-vine og 25 % for 1. cru vine. De røde får 5 dages cold soak, 25 % nyt fad og flaskes uden filtrering eller klaring.

Virkeligt vellavede og klassiske bourgogner fra en af Meursaults bedste producenter. Latour-Giraud er indtil for nyligt gået lidt under radaren men anerkendes nu for at lave en kvalitet der er fuldt på højde med de mest berømte i appellationen.