Meursault 1. cru Poruzots, Latour-Giraud
Hvidvin

Meursault 1. cru Poruzots, Latour-Giraud

100 % Chardonnay fra 1. cru Poruzots. Poruzots er ca 10 ha stor, men Latour-Giraud ejer bare 0,14 ha, så produktionen af denne vin er meget lille. Stilen fra deres plot er en smule rustikt.

Fyldig og smørfed duft med elementer af citrus, nødder, moden fersken og anis. Fedme i smagen men med salt mineralitet og balancerende syre.

Til retter med fisk, skaldyr, kylling og til modne komælksoste. Kan klare selv ret kraftige saucer.

Producent

Domaine Latour-Giraud, Meursault

Domaine Latour-Giraud er et lille domaine med 10 ha vinmark hovedsageligt med Chardonnay i Meursault - og først og fremmest 1. cru. Også husets røde besiddelser er overvejende 1 cru marker i Pommard, Volnay og Meursault. Selv om der ikke er nogen Grand Cru-marker i Meursault, så ligger landsbyen lige i hjertet af verdens bedste område for Chardonnay.

Vinhuset kan føre sin historie over 300 år tilbage i området og i den nuværende form, hvor familierne Latour og Giraud er forenede, går historien tilbage til 1958. I dag er det Jean-Pierre Latour der siden 1990'erne har styret domainet. Han har hævet kvaliteten ganske betragteligt ved at indføre økologiske dyrkningsformer, sænke høstudbyttet og investere i kælderen.

Hvidvinene laves med free run juice, der gærer spontant. Omkring 20 % nyt fad til villages-vine og 25 % for 1. cru vine. De røde får 5 dages cold soak, 25 % nyt fad og flaskes uden filtrering eller klaring.

Virkeligt vellavede og klassiske bourgogner fra et domaine, hvor priserne endnu ikke er stukket helt af.