Sancerre Rouge, Domaine David Sautereau
Rødvin

Sancerre Rouge, Domaine David Sautereau

Lavet på 100 % Pinot Noir fra marker i Sancerre. Gæret ved relativt kølig temperatur for størst mulig friskhed og lagret ½ år på ståltank inden flaskning.

Resultatet er en indsmigrende, frisk og mundvandsdrivende Pinot Noir med aromaer af røde kirsebær, hindbær, ribs og krydderurter. Fin fylde, faste tanniner og høj, frisk syre. God frugtintensitet og flot eftersmag.

Til lettere retter med lam, fjerkræ eller gris. 

Producent

Domaine David Sautereau, Sancerre

I den lille by Crézancy laver David Sautereau, der er tiende generation vinbonde i Sancerre, friske og klassiske vine. Uddannet i Bourgogne, Champagne, Schweiz, USA og Australien trækker han på know how fra de bedste vinområder, når han laver sine vine i det klassiske Sancerre.

I alt ejer familien ca 20 ha vinmark, der produceres under de to labels Domaine Sautereau og Domaine David Sautereau. Det er David Sautereau, der laver vinene til begge labels med en fin blanding af gammeldags håndværk og nyere teknologi.

Hvid Sancerre er selvfølgelig i fokus - mineralsk, fokuseret og helt klassisk men lidt usædvanligt er 1/3 af ejendommens marker beplantet med Pinot Noir, hvorfra de laver nogle af appellationens bedste rødvine og rosévine.