Saint Emilion Grand Cru Classé, Château Haut Sarpe
Lavet på 70 % Merlot og 30 % Cabernet Franc fra 21 ha økologisk dyrket vinmark på kanten af Saint Emilions kalkrige plateau, så man både har planter både på plateauet og Côtes de Saint -Emilion, så man både har den kalkrige og den grusede jordbund. Druerne høstes i hånden og efter gæring modnes vinen 18 måneder på barriques. Ejendommen blev i 1996 ophøjet fra Grand Cru til Grand Cru Classé.
Dufter af brombær, kirsebær, solbær pakket ind i røgede, krydrede aromaer fra fadet. Tæt og fyldig frugtighed med faste tanniner og en meget lang eftersmag.
Til vildt, til lam med skysauce og til oksekød
Joseph Janoueix, Bordeaux
En af de ældste vinfamilier i Libourne-området på højrebredden i Bordeaux. Familiefirmaet ejer adskillige ejendomme - særligt i Pomerol og Saint Emilion. Mange af de enkelte familiemedlemmer, der er en del af firmaet, ejer også selv ejendomme.
Salgsstrategien er lidt anderledes end hos de fleste andre i Bordeaux. I stedet for at handle gennem negocianter på Place de Bordeaux, så har man valgt at have direkte kontakt til sine samarbejdspartnere. Det betyder at der bliver skåret et par dyre led af, når vi sælger vinene fra Janoueix.
Der arbejdes henimod biodynamik - et arbejde, der blev påbegyndt i 2011. Nogle af ejendommene er certificeret økologisk.