Chateauneuf-du-Pape, Pierre André
Enestående, kompleks biodynamisk Chateauneuf-du-Pape. Lavet på Grenache blandet med Syrah og Mourvedre samt en lille smule Cinsault, Muscardin, Counoise, Picpoul og Vaccarese. Lagret på cementtanke, der er lavet uden glasering. Meget gamle (selection massale) stokke med en gennemsnitsalder 70 år - nogle af stokkene er præ-phylloxera og nærmer sig 150 år. Markerne er hovedsageligt Les Bedines, la Gardiole og L'etang samt små parceller i Saint Georges, Rayas og Saumade. De meget gamle stokke giver lavt udbytte, der bidrager til kompleksiteten og koncentrationen i vinen.
Druerne dyrkes biodynamisk og vinen fremstilles så naturligt som muligt; ingen afstilkning og ingen gærtilsætning - minimal svovling. Naturvin på første klasse.
Intens og koncentreret næse af kirsch, blommer, sød lakrids, røg og krydderurter. Meget intens smag med fyldig frugtighed balanceret af en meget elegant kølighed i frugten. Lang, lang eftersmag.
Domaine Pierre André, Chateauneuf-du-Pape
Mødte Jacqueline André på den store økologiske messe i Montpellier og faldt straks for de rene, autentiske, biodynamiske vine. Familien André har været økologiske og biodynamiske lang tid før der gik mode i den slags. Certifceret økologisk 1980 og biodynamisk siden 1992, som den første i Chateauneuf. Jacqueline André har hævet niveaut yderligere, så Domaine Pierre André idag laver en top Chateauneuf til en meget rimelig pris.
Domainet råder over enormt gamle vinstokke, gennemsnitsalderen er over 65 år og enkelte parceller har helt op 130 år gamle vinstokke. Den røde er overvejende lavet på Grenache, men der er også Syrah, Mourvèdre, Cinsault, Vaccarèse, Counoise, Muscardin og Picpoul Noir i blendet. Vinene vinificeres traditionelt og lagres på store cementfade - klassisk Chateauneuf i bedste betydning. Vinene har en enorm ren, dyb og intens frugt, en kompleks vin med mange lag, der udfolder sig ved iltning.
Der laves også en lille smule hvidvin.