Gevrey-Chambertin Aux Etelois, Rossignol-Trapet
Fra den lille village-mark Etelois, der ligger i et smørhul omringet af Grand Cru-markerne - Griotte-Chambertin, Chapelle-Chambertin og Charmes-Chambertin.
Udpræget rød frugt i duften - hindbær, jordbær, ribs og tranebær samt florale noter. Saftig med relativ høj syre, fine tanniner og elegant eftersmag.
Klassisk Bourgogne er alsidige madvine. Går fint til lette retter med lyst fjerkræ, fuglevildt og magre udskæringer af lamme og kalvekød, svampe og kål fungerer rigtig som tilbehør.
Rossignol-Trapet, Bourgogne
"Domaine Rossignol-Trapet is a producer that has improved dramatically in recent years and to be honest, that is all the more pleasing to see because Nicolas and David Rossignol are two of the nicest winemakers you can meet."
Neal Martin, The Wine Advocate - december 2015
Flotte besiddelser i Gevrey-Chambertin
Domainet er grundlagt i 1990 af Jacques Rossignol og hans to sønner Nicolas og David. Jacques Rossignol stammer fra Volnay i Beaune, mens hans kone Mado Trapet kom fra Gevrey-Chambertin. Rossignol-familien har dog dyrket vin i Volnay siden 1500-tallet mens Trapet-familien har dyrket vin i Gevrey siden 1700-tallet, så det er mange generationers erfaring, der ligger til grund for vinenes høje kvalitet. Man startede forsøg med biodynamik i 1997 og havde konverteret ejendommen totalt i 2004 og de er i dag certificeret af både Ecocert og Demeter. Der afstilkes delvist (i nogle år og fra nogle parceller helt) og andelen af nyt fad er ca 10 % for kommunevine, 25 % for 1. Cru og 50 % for Grand Cru-vinene. Vinene er først og fremmest kendetegnede ved en fantastisk renhed, energi og præcision.
Rossignol-Trapet har marker i både Beaune og Savigny-les-Beaune, men hovedparten af domainets 14 ha ligger i Gevrey-Chambertin.