Saint Amour, Domaine de Fa (Graillot)
100 % Gamay fra marken Côtes de Besset i Saint Amour. Parcellen ligger i en højde af 450 meter over havet. Marken er ret stejl, har sandholdig jordbund og giver finesserige og parfumerede vine. Vintokkene på de Fa's parcel er ca 40 år gamle. Der dyrkes biodynamisk, men ind til videre er de kun certificeret økologisk. Vinificeret med hele klaser semi carbonique og modnet på 2-3 år gamle, store fade.
Finesserig, elegant og parfumeret med noter mørke bær og syrlige kirsebær. Stor intensitet, saftig friskhed, markant mineralitet og flot længde - super glas cru-Beaujolais.
Til charcuterie, røget andebryst, stegt kylling - til grill, til marineret kød.
Domaine de Fa, Beaujolais
Alain Graillot og hans to sønner Maxime (vinmager på Alain Graillot og Domaine des Lises) og Antoine havde længe været på udkig efter de helt rigtige marker i Beaujolais, da de i 2013 fik muligheden for at købe 5 ha med gamle stokke på Côte de Besset ved Saint-Amour. Jordbunden er pink granit og den 5 ha store parcel strækker sig over både Saint-Amour, Beaujolais Villages og Beaujolais. Senere er det blevet til yderligere marker i Saint-Amour og i Fleurie.
Der dyrkes biodynamisk (økologisk certificeret) og vinificeres helt naturligt med hele klaser og semi-carbonique. Efterfølgende lagring sker på store, brugte fade.
Stilen er ren frisk, med elementer af urter og mineralitet, der afslører slægtsskabet til Graillots eftertragtede vine fra Crozes-Hermitage.