Bourgogne Aligoté, Henri Prudhon
Ren og frisk vin på 100 % Aligoté fra to parceller fra hhv. Saint Aubin og Puligny-Montrachet. Vinstokkene er ret gamle med en alder på hhv. ca 30 og ca 60 år. Modnet på stål og flasket tidligt. Aligoté er en ægte søster til Chardonnay i den forstand, at de begge er børn af Pinot Noir og Gouais Blanc. Aligoté giver friskere og mere syrerige vine og regnes for inferiør i forhold til Chardonnay. Derfor er Aligoté ofte plantet på marginale marker, da man kun kan skrive Bourgogne Aligoté på etiketten (med få undtagelser) og altså ikke kan skrive mark eller kommune. Druen har dog adskillige fortalere i Bourgogne, der holder af dens stramhed og mineralitet og druesorten er helt klart ved at få en velfortjent renaissance blandt vinentusiaster.
Frisk, ren og mineralsk med aromaer af lime, pære og grape. Høj, men balanceret syre, fin frugtighed og den samme fantastiske renhed som i duften. Driver mundvandet frem og giver lyst til et glas mere.
Kan selvfølgelig bruges som aperitif - det vil dog være synd at balnde den med solbærsaft til en kir - men er bedre sammen med mad. Til enkle retter med fisk og skaldyr - rejer, ceviche osv. Den perfekte vin til fish'n chips.
Henri Prudhon, Bourgogne
Domaine Henri Prudhon er en lille producent med en årlig produktion på ca 90.000 flasker om året. Huset ligger i den til tider lidt oversete appellation Saint Aubin, men har også besiddelser i Puligny og Chassagne-Montrachet.
Domainet er beliggende i den knap så kendte kommune Saint Aubin. Midt mellem de langt mere berømte kommuner Puligny Montrachet og Chassagne Montrachet, strækker der sig en dal stik øst, hvor Saint Aubin danner begyndelsespunktet.
Prudhon familien kom til Saint Aubin i 1712, men det var først i 1921 da Henri købte lidt vinmarker, at familien startede med produktionen vin. I dag er det Gerard hans hustru Bernadette og deres tø sønner Vincent og Philippe der styrer domainet, henholdsvis 3. og 4. generation af vinbønder. Der er altså tale om et rigtigt familie fortagende.
Familien har været nødsaget til gennem årene, at opkøbe lidt parceller, for at kunne få det hele til at løbe rundt, og i dag er domainet oppe på 13 hektar vinmark, hvilket er en hel del i Bourgogne. Selvom de fleste parceller er beliggende i Saint Aubin 88%, ejer man også parceller i de noget mere berømte kommuner Chassagne Montrachet og Puligny Montrachet.
Vinfremstillingen er meget klassisk og meget enkel. Det vigtigste for at lave god vin, er at være omhyggelig med arbejdet i vinmarken, og domainet er ingen undtagelse. Det er Philippe, den yngste af brødrene, som har ansvaret for det. Han arbejder som de fleste kvalitets producenter efter lutte raisonnée princippet, hvilket vil sige, at man reagerer efter behov, og f.eks. kun sprøjter når, eller hvis, der er behov for det. Selve vinifikationen er så umanipulerende som muligt. Nyt egetræ bryder man sig ikke om, det dominerer efter deres mening de noget lettere Saint Aubin vine alt for meget. Men det er selvfølgelig engang imellem nødvendigt, at udskifte et par af fadene, så det gør man. Man er også imod ekstrahering, vinene skal være så rene og ærlige som muligt, så man fortager ikke battonage eller andre tilsvarende metoder.
Stilen i vinene er derfor meget rank og forholdsvis stringent. De hvide bærer generelt tydelig præg af citrus, æble og pære elementer, og er alle mineralske i udtrykket. Dermed er de meget mundrensende og derfor glimrende til mad, helst fisk og skaldyr.
Et andet godt aspekt ved at vinene er så Terroir tro, er at forskellen på de forskellige vinmarker virkelig træder frem i duft og smag. Tager man f.eks. Saint Aubin 1.Cru’erne, så er der ikke kun stor forskel på vinene fra de vinmarker, der ligger på Puligny siden af byen og de vinmarker, der ligger omkring byen. Der er også markant forskel på vinene fra hver enkelt område. F.eks. er Remilly og Murgers des Dents mere elegante og finesse rige end de andre marker nær byen. Der er på den måde lidt Puligny i dem, hvilket ikke er så overraskende, for lige på den anden side af bakke toppen, ligger Montrachet og Chevalier Montrachet.