Rias Baixas Albarino do Ferreiro, Gerardo Mendez
Frisk og mineralsk vin på den lokale drue Albarino, der har kultstatus i Spanien og Portugal. Fra vinstokke med en alder på mellem 10 og 50 år, der vokser i granitholdig jordbund. Druerne kommer fra 11 ha vinmark fordelt på ikke mindre end 164 forskellige små plots. Koldmacereret med lidt skalkontakt og gæret med udvalgt gær fra familiens 200-årige Cepas Velhas - lagret sur lie på stål.
Vinen har en frisk duft af æbler og melon. I smagen er der en del mineralitet og en frisk syre.
Albarino er den store spanske fiskevin; med sin mineralitet og friske syre egner Albarino sig godt til fisk og skaldyr, men er særlig velegnet fx østers, blåmuslinger og diverse torskefisk. Prøv den fx til en gang bacalao på klipfisk.
Bodegas Gerardo Mendez, Rias Baixas
Rias Baixas er den vigtigste vinregion i Galicien og hjemstedet for Spaniens mest berømte hvidvine. Vinene laves på den grønne Albarino-drue og giver nogle af Spaniens flotteste tørre hvidvine. Rigtig meget vin fra regionen er dog desværre meget kommercielt; sprøjtemidler, høje udbytter, kulturgær og koldgæring giver enkle, let drikkelige men ret ligegyldige vine. En skam, når potentialet for kvalitet visse steder i Rias Baixas er fantastisk stort.
Bodegas Gerardo Mendez er en lille producent, der producerer Albarino af meget høj kvalitet. De har ca 10 ha vinmark, hvoraf tre ha har vinstokke med en alder på over 50 år og en enkelt ha har stokke med en alder på over 200 år!
Der dyrkes efter økologiske principper - dvs ingen pesticider eller kunstgødning. Druerne gæres uden gærtilsætning og uden temperaturkontrol. Gerardo Mendez ligger i subzonen Valnés, der leverer de reneste og mest mineralske Albarino-vine. Deres vin fra 200 år gamle vinstokke er ofte blevet nævnt som Spaniens bedste hvidvin.