Malbec Tributo, Caliterra
Tributo-serien er Caliterras premium-vine, dvs. luksusudgaver af deres enkeltdruevine.
Lavet på ren Malbec - en druesort, der klarer sig virkeligt strålende i Colchagua. Gæret på rustfrit stål (en lille smule af vinen - under 10 % - er dog gæret ved maceration carbonique på brugte fade) og efterfølgende lagret 12 måneder på franske barriques, hvoraf 13 % er nye.
Mørk violet i farven og med en tæt aroma af brombær og hyldebær og med noter af enebær og rosmarin. Overraskende frisk og livlig med fin balance og lang eftersmag.
Til mellemfyldige og fyldige retter med oksekød eller kalvekød. Går også fint til lam eller vildt.
Caliterra, Colchagua Valley
Caliterra er et samarbejde mellem Viña Errázuriz og Robert Mondavi Winery startet tilbage i 1996. Calliterra var de første i Colchagua og deres succes fik alle andre til at rykke ind. Vinene er flottere end nogensinde. Behersket alkohol og renhed, med en overraskende mineralitet.
Bæredygtighed er kernen i Caliterras måde at arbejde på, og de er certificerede af Wines of Chile. Bæredygtigheden går hele vejen rundt - dyrkningsmetoder, vanding, naturbeskyttelse, medarbejdere og energiforbrug.
The Wine Advocate, Luis Gutierrez
"They are quite focused on the terroir, where they are identifying different soils with the varieties that they think suit the place best: Malbec, Petit Verdot and Syrah, and sometimes Carménère. They are also reducing the amount of wood, moving away from the 100% new oak of the past."
"Revelation Winery" i Descorchados
Caliterra er kåret til Revelation Winery of the Year 2017 i Descorchados - Sydamerikas mest seriøse vinmagasin. Revelation oversættes bedst som "åbenbaring".