Le Rosé Gaul, Matthias Gaul
Rosévin

Le Rosé Gaul, Matthias Gaul

Lavet på en blanding af primært Pinot Noir fra topmarker samt Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Pinot Meunier, Frühburgunder og Merlot. Lavet ved saignée af topvine - dvs at man tapper noget af alle de røde topvine efter kort tids maceration for at koncentrere dem yderligere. Den aftappede pink most gæres færdig på ståltank og lagrer på bærmen med omrøring nu og da indtil aftapning i foråret.

Frisk og sommerlig duft af jordbær, abrikos og Kongen af Danmark. Frugtigheden er helt i front med en rigtig fin, balancerende syre. Saftig eftersmag med fin fin længde.

Velegnet til et glas i utide, men går rigtig fint til salater, gerne med tomat, eller til kylling eller grillet fisk.

Producent

Matthias Gaul, Pfalz

Matthias Gaul er et af Tysklands helt store talenter - siden 1996 har han drevet familievinbruget i det nordlige Pfalz og i hans tid er markarealet udvidet fra 16 ha til 24 ha. Jordbunden i vinmarkerne er hovedsageligt kalket ler. Markarbejdet foregår i hånden og Matthias Gauls "Wir lassen unseren Trauben Zeit" - "vi giver vores druer tid" i betydningen at det der skal til for at give de bedste druer, det er det der bliver gjort.

Blandt mange andre udmærkelser står sejrene i 'Deutsche Rotweinpreis' som noget særligt. Fire sejre er det blevet til siden 2015!

Pinot Noir og Riesling er hhv kongen og dronningen hos Gaul, men der dyrkes en lang række drusorter og laves et væld af forskellige vine. Vi har valgt en række ud, der viser det største potentiale mht til både pris og kvalitet.