Barbaresco Rabajà, Cascina Luisin
100 % Nebbiolo fra 35-40 år gamle vinstokke fra vinmarken Rabajà. Rabajà er en af de allerbedste marker i Barbaresco med perfekt meget stejl syd-sydvest eksponering og jordbund bestående af kalk og ler - delt i to zoner med variende indhold af kalk, hvilket er med til at give kompleksitet i vinene.. Høstet i hånden med lavt udbytte og vinificeret på cement; 3 ugers maceration med en uges hyppig punch-down. Malolaktisk gæring og modning på store fade (20-50 hl) af slavonsk eg.
Rabaja-marken leverer indbegrebet af Barbaresco. Meget aromatisk med aromaer af røde bær, kamfer, salvie og roser. Velstruktureret med faste, finkornede tanniner og vidunderlig friskhed. Lidt mørkere i stilen end Asili.
Velegnet til alle former for kødretter - stegt eller braisseret - gerne med tæt sauce.
Cascina Luisin, Barbaresco
Cascina Luisin er grundlagt i 1913 af Luigi Minuto (Luisin betyder "lille Luigi") og ejendommen har været i familiens eje siden da. I dag drives det af Luigis oldebarn Roberto. Ejendommen består af 8 ha vinmark med besiddelser i bl.a. Rabaja og Asili. Nebbiolo er den dominerende druesort, men der dyrkes også Barbera, Dolceto og Arneis. Alt i alt laves der bare ca 30.000 flasker om året!
Produktionen af Nebbiolo er ultra-traditionel efter nogle forsøg med mere moderne metoder. Bl.a. indkøbte man en rotorfermentator, der i dag bruges til Barbera og Dolcetto - ikke til Nebbiolo. Maceration og gæring (ca 3 uger) foregår på cement, mens malolaktisk gæring og modning foregår på store fade, hhv. 20 50 hl, af slavonsk eg.
Gæring foregår naturligt, dvs uden tilsætning af gær, der filtreres eller klares ikke ved flaskning og markerne dyrkes meget tæt på økologisk.
Resultatet er rødfrugtede og rene vine med fantastisk parfume og finesse, der udtrykker deres respektive terroirs - simpelt hen præcis, hvad man søger efter i Barbaresco.