Chardonnay Dulcinea, Clos des Fous
Chilensk Corton! Ny hvid topvin fra Clos des Fous. 100 % Chardonnay - biodynamisk dyrket fra en lille parcel på 1/3 ha i Traiguen, der ligger i Malleco - Chiles køligste vinregion. Kontinentalt klima med en del skydække og regnfald giver intense vine med god friskhed og vindyrkning uden kunstvanding - præcis som det skal være. Vulkansk jordbund giver vinen mineralitet og nerve - årlig produktion ca. 1.000 flasker.
Kompleks og intens vin - næse med æble, ananas, abrikos, jern og røg. Smagen er fyldig, lang og vedholdende. Full-bodied og elegant på samme tid. Imponerende vin.
Til de bedste retter med fisk og skaldyr - pighvar, hummer osv. Gerne med smørbaseret sauce - fx brunet smør med ingefær. Flot vin også til kylling fra Gothenborg eller modne komælksoste.
Clos des Fous, Chile
Clos des Fous er et resultat af fire venners vision om noget helt nyt fra Chile. Med Pedro Parra i spidsen - Chilensk vins pt. mest indflydelsesrige person - udforskes nye og mere ekstreme terroirs, der gør op med Chilensk vins image som forudsigeligt, upersonligt og kedeligt.
Den nye vinmarksguru i Chile Pedro Parra kaldes ofte "Dr. Terroir" - et navn, han dog selv frabeder sig. Med en Ph.D i terroir fra Institute Agronomique Nationale i Paris er han den eneste terroir-specialist, der arbejder uden for Frankrig, og han har haft en enorm indflydelse på kvalitetsudviklingen i Chilensk vin.
Aurelio Montes stod i spidsen for den første Chile revolution. Pedro Parra leder den nye kvalitetsrevolution i Chile: ”det nye og mere ekstreme Chile”.
Clos des Fous er skabt af 2 venner, Pedro Parra og Francois Massock, der mødtes under vinstudier i Bourgogne. De ville lave vine fra vinstokke, der voksede under mere ekstreme konditioner, længere mod syd, tættere på kysten og højere oppe i Andes. Det var lidt skørt og deraf navnet Clos des Fous.
De søgte vinstokke med en mere moderat vækst. Dybere rødder større finesse og bedre balance i vinene. De havde Bourgogne som forbillede Pedro Parrra er en af de mest efterspurgte vindyrknings konsulenter i Chile. Han har hjulpet Montes med deres plantegninger på bjergsiderne.
Pedro Parra har konsulteret for Montes, De Martino, Concha y Toro, Matetic, Errazuriz, Koyle og Mont Gras samt en række fremtrædende Argentinske producenter. Han siger, at terroir handler mere om fornemmelse end om videnskab, men at det har taget ham en Ph.D. at finde ud af det.
Den traditionelle måde at plante vin i Chile, hvor filosofien har været at bare man havde jord og adgang til vand, så var resten lige meget, beskriver han som "godt til at dyrke Carmenère, men dårligt til alt andet. Côte-Rôtie og Bourgogne er hvad de er pga stejle skråninger og klipper - det samme gælder for Chile".
Med den filosofi har Pedro Parra fundet exceptionelle terroirs i Chile, hvor jordbund, topografi og klima spiller optimalt sammen med druesort om at skabe vine, der opnår personlighed og naturlig balance uden at skulle efterjusteres med syre, tannin osv.
Fra 2019 er Clos des Fous ejet af Paco Leyton - vitikulturalist, som har lavet banebrydende arbejde med Pinot Noir i Chiles sydligste vinregion Malleco.