Chardonnay, Saint Clair
Hvidvin

Chardonnay, Saint Clair

Ren Chardonnay fra forskellige marker i Wairau, der er et af de bedste underområder i Marlborough. Overvejende lagret på fade af hhv. fransk og amerikansk eg.

Aromaer af hvid fersken, mandel og moden grape. Mellemfyldig med god smagsintensitet og rigtig fin syre. Lang eftersmag.

Vinen kombinerer på fin vis fylde og intensitet med friskhed og elegance. Den er derfor velegnet til fx retter med fisk og skaldyr, hvor hovedemnet har fine og sarte smagselementer, men hvor saucen ofte har noget tyngde fra smør eller fløde. Klarer også let spicy elementer. God til jomfruhummer.
 

Producent

Saint Clair, Marlborough

Kåret til "Best New Zealand Producer of the Year" ved International Wine Challenge 2016. Vinmageren Matt Thompson er kåret til "International White Wine Maker of the Year" ved International Wine Challenge i London 2009. Neal Ibbotson fra Saint Clair fremhæver især Marlboroughs meget langsomme, konstante modningsprocess, der giver druerne tid til at opbygge smagselementer frem til høst, som et kvalitetsparameter – der er ikke noget, der bliver forceret frem!
 
Temperaturen i modningsperioden vil typisk ligge på ca. 20° om dagen og ned til 2–3° om natten. Det er kølig-klima vine med den nye verdens solintensitet. Modningsprocessen bliver forsinket af de kølige nætter, og da samtidig dagtemperaturerne ikke er for høje sker modningen og opbygning af smagselementerne sikkert, stille og roligt. Samtidig er det som regel flot, tørt vejr under modning og høst, så risikoen for sygdomme er minimal.
 
Disse klimaforhold og den stenede jordbund med god naturlig dræning, sikrer moden, direkte, frisk og ekspressiv frugt sammen med fin naturlig syre, så balancen er i orden.
 
Hos Saint Clair er Neil Ibbotson selv chef for vinmarken. Samtidig har man haft landets bedste winemakers til at styre vinifikation og modning, først Kim Crawford og i de senere år, det unge talent Matt Thompson, der regnes for en af New Zealands bedste vinmagere og i 2008 blev kåret som White Winmaker of the Year ved den prestigefyldte International Wine Challenge i London