Cremant d'Alsace, Albert Boxler
Mousserende vin

Cremant d'Alsace, Albert Boxler

Nævnes ofte som bedste mousserende vin fra Alsace. Lavet på en blanding af Pinot Blanc, Pinot Auxerrois og Pinot Noir. Lavet efter den traditionelle metode med 30 måneders flaskelagring med gæringsrester inden degorgering.

Kompleks og intens duft med aromaer af citrus, nødder, kaffe, fersken og surbrød. Smagen er overraskende frisk, ren og mineralsk men bibeholder også kompleksiteten. Fine, elegante bobler og en lang eftersmag.

Godt alternativ til Champagne - bruges som aperitif eller kan serveres til både fisk/skaldyr, kylling eller blandede oste.

Producent

Albert Boxler, Alsace

"If you're looking for great dry Rieslings of the world, you can't go past Domaine Albert Boxler, and there are unlikely to be better Rieslings on granite soils anywhere."
 - Stephan Reinhardt, The Wine Advocate

Albert Boxler er et af stjernenavnene i Alsace. Jean Boxler er ved roret og kvaliteten har aldrig været bedre fra denne fornemme adresse. Repræsenteret på talrige Michelin-stjernerestauranter. Alle førende vinbøger, vinguider etc. har A. Boxler blandt de 10 bedste producenter. Fyldige, eksotiske og meget charmerende vine, meget flotte til moderne spicy køkken og ost.
 
Produktionen, fra skråningerne omkring den lille by Niedermorschwihr i det centrale Alsace, er meget lille. Udbyttet er lavt, ca. 40 hl/ha. Der høstes sent, hvilket giver meget koncentrerede og frugtrige vine med en generel koncentreret karakter, fine elementer af citrusfrugt og en fin frugtsyre, der giver vinen en god balance.

Grand Cru Sommerberg og Brand er gode eksempler på den markante terroir-forskel, der kan være i de gode markvine fra Alsace. Sommerberg elegant, aristokratisk, med mineralske undertoner. Brand har mere body og floral karakter.

Boxler ejer næsten hele Grand Cru Sommerberg og laver hvert år en række forskellige aftapninger fra denne mark, hvoraf særligt den sjældne "lot E" må regnes som en alvorlig kandidat til bedste Riesling fra Frankrig. Der arbejdes med håndkraft på de stejle skråninger og man bruger ingen kemikalier eller andre fiksfakserier. Boxler dyrker i realiteten økologisk/biodynamisk, men er ikke certificerede.