Grauburgunder, Krebs
Hvidvin

Grauburgunder, Krebs

100 % Grauburgunder (Pinot Gris) fra marker omkring Freinsheim. Gæret og modnet på brugte fade.

Fyldig frugtighed i duften med aroma af gule pærer, kvæder og ristede hasselnødder. Smagen er tør, men fyldig og fed. Trods fedmen har vinen en fin, balancerende syre. Flot balance og eftersmag med tropiske noter.

Til fed fisk eller skaldyr stegt i smør. Rigtig god til kylling eller gris.

Producent

Weingut Krebs, Pfalz

Weingut Krebs begyndte at flaske vin under egen etiket i 1989. I dag dyrkes der vin på i alt 20 ha, der er økologisk certificeret. Det er ca halvt grønne druer og halvt blå druer med helt overvejende fokus på Riesling og Spätburgunder (Pinot Noir).

Siden 2008 har sønnen Jürgen Krebs været ved roret efter en læretid hos nogle af Pfalz's fremmeste producenter. Jürgen har formået år efter år at hæve kvaliteten i husets vine, hvilket er belønnet med flotte omtaler i vinmagasinerne Gault & Millau, Falstaff og Eichelmann og ikke mindst med en imponerende andenplads ved vinmagasinet Vinums præmiering af "Deutscher Rotweinpreis 2017".

Krebs er beliggende i Freinsheim og har parceller i markerne Goldberg, Musikantenbuckel, Himmelreich, Honigsack, Oschelskopf og Schwarzes Kreuz.