Riesling Terrain Calcaire, Matthias Gaul
Hvidvin

Riesling Terrain Calcaire, Matthias Gaul

Super charmerende basisriesling fra Matthias Gaul. Vinen kommer fra vinstokke med en alder på over 25 år, der vokser i kalkholdig jordbund. Vinificeret og lagret på stål for størst mulig renhed.

Ren og fin duft af citrus og pære med nogen mineralitet. Tør og relativ let men med rigtig pæn intensitet, frisk mundvandsdrivende syre og meget velbalanceret afslutning.

Dejlig både alene og til mad. Drik den til rejer eller røget laks, til salater eller til kylling.

Producent

Matthias Gaul, Pfalz

Matthias Gaul er et af Tysklands helt store talenter - siden 1996 har han drevet familievinbruget i det nordlige Pfalz og i hans tid er markarealet udvidet fra 16 ha til 35 ha. Jordbunden i vinmarkerne er hovedsageligt kalket ler. Markarbejdet foregår i hånden og Matthias Gauls "Wir lassen unseren Trauben Zeit" - "vi giver vores druer tid" i betydningen at det der skal til for at give de bedste druer, det er det der bliver gjort.

Blandt mange andre udmærkelser står sejrene i 'Deutsche Rotweinpreis' som noget særligt. Fire sejre er det blevet til siden 2015!

Pinot Noir og Riesling er hhv kongen og dronningen hos Gaul, men der dyrkes en lang række drusorter og laves et væld af forskellige vine. Vi har valgt en række ud, der viser det største potentiale mht til både pris og kvalitet.