Meursault Clos du Cromin, Patrick Javillier
Lavet på 100 % Chardonnay fra marken Clos du Cromin på Volnay-siden af Meursault. Vinstokkene på marken har en gennemsnitsalder på omkring 60 år og jordbunden på marken er meget leret, hvilket er med til at give en mineralsk karakter. Presset på en gammel Vaslin-presse. Lagret 15-18 måneder sur lie på en blanding af nye og gamle fade, Patrick Javilier mener at lang tids lagring sur lie er med til at give vinen en langt liv bagefter.
Stor intensitet og meget elegant, frisk duft med elementer af gul blomme, pære, æble og citron. Præcis, mineralsk og meget lang smag.
Patrick Javillier, Meursault
Han er oprindelig uddannet inden for el, men uddannede sig siden til ønolog og overtog familiens vinbrug. Han er stærkt engageret i kælderarbejdet og giver bl.a. sine hvidvine lang tids lagring sur lie for at kunne give vinene et efterfølgende langt liv.