Vosne-Romanée Quatrain, Gerard Mugneret
Rødvin

Vosne-Romanée Quatrain, Gerard Mugneret

Lavet på ren Pinot Noir fra fire forskellige parceller (deraf navnet) - to i nord (Chalandins og Ormes), der giver dybde og struktur og to i syd (Réas og Jacquines), der giver parfume og finesse. Dyrket biodynamisk.

Efter i 10 år at have vinificeret alle sine forskellige plots som en Vosne-Romanée Villages, fandt Pascal ud af at disse fire plots komplimenterede hinanden på fremragende vis. Vinificeret med 50 % afstilkning, vinificeret naturligt og uden svovl og derefter modnet op til 1 1/2 år på fade - ca. 30 % nye.

Meget intense aromaer af syrlige kirsebær, hindbær, mynte og jord. Imponerende balance mellem friskhed og intens modenhed. Silkeblød og lækker, let, men tørt tanninbid og lang, lang eftersmag.

Klarer de fleste kødretter - bare man gør sig umage.