Nuits St. Georges 1. Cru Damodes, Machard de Gramont
Rødvin

Nuits St. Georges 1. Cru Damodes, Machard de Gramont

Vinene fra 1. cru Les Damodes er kendt for deres elegante og raffinerede stil – noget usædvanligt for Nuits-Saint-Georges, som ellers ofte forbindes med mere robuste vine. Her får man i stedet en Pinot Noir med en bemærkelsesværdig parfumeret næse, silkeblød struktur og mineralsk præcision.

Vinen vinificeres traditionelt med lang gæring i åbne fade og en vis andel hele klaser for ekstra kompleksitet. Efterfølgende modnes den i 15–20 måneder på små franske egetræsfade, hvilket tilfører dybde og elegance.

Duften byder på kirsebær, ristet toast, hvid peber, lavendel og kanel. Smagen er spændstig, nuanceret og med flot længde.

Den er drikkeklar nu, men vil udvikle sig smukt over de næste 5–8 år. Perfekt til Boeuf Bourguignon, Coq au Vin eller retter med kalv, oksekød og svampe.

En vin med stor personlighed, finesse og tydeligt terroir!

Producent

Machard de Gramont, Bourgogne

Machard de Gramont er en familieejendom i Premeaux-Prissey ved Nuits St. Georges i Bourgogne med en bred vifte af marker i Côte de Nuits og Côte de Beaune. 

Domainet er grundlagt i 1983 af Armaud i samarbejde sønnerne Alban og Alexis. De har gjort et stort stykke arbejde for at reetablere gamle vinmarker på skråninger der ellers var opgivet efter phylloxera og to verdenskrige.

De ejer i dag 20 ha  - meget af det med gamle vinstokke; nogle steder plantet helt tilbage i 1914, men ellers med en gennemsnitlig alder på 30 år.

Alt høstes i hånden og gærer naturligt - i mange årgange med 20-30% hele klaser. Vinen modnes på en blanding af fransk og amerikansk eg - 10-25% nyt eg. Flaskes ufiltreret

Man har taget en beslutning om at vinene skal være til at betale for almindelige mennesker og derfor har vinene fra Gramont ikke fået så voldsomme prisstigninger som vi ellers har set i Bourgogne.

Måske er det derfor, de går lidt under radaren - de billige vine forbindes ikke med prestige og høj kvalitet. Det sidste kunne ikke være mere forkert; vinene er rene og præcise. De smager som man kan drømme om at Bourgogne skal smage. Og så leverer de sikkert hver gang - mange vine fra Bourgogne har kedelige perioder hvor de er lukkede og stramme. Det oplever vi meget sjældent hos Gramont. Tidligere kunne vinene være en smule rustikke men i dag er kvaliteten bedre end nogensinde!