Cabernet Sauvignon Tributo, Caliterra
Rødvin

Cabernet Sauvignon Tributo, Caliterra

Tributo-serien er Caliterras premium-vine, dvs. luksusudgaver af deres enkeltdruevine.

Lavet på 94 % Cabernet Sauvignon blandet med Cabernet Franc, Syrah og Petit Verdot. Gæret på stål og lagret 12 måneder på små fade af fransk eg, hvoraf 13 % er nye.

Duften er domineret af solbær og ribs med krydrede noter af peber og kanel samt lidt mørk chokolade. Flot struktur med modne tanniner og en frisk syre. Lang eftersmag.

Velegnet til mellemfyldige til fyldige retter med okse eller lammekød.

Producent

Caliterra, Colchagua Valley

Caliterra er et samarbejde mellem Viña Errázuriz og Robert Mondavi Winery startet tilbage i 1996. Calliterra var de første i Colchagua og deres succes fik alle andre til at rykke ind. Vinene er flottere end nogensinde. Behersket alkohol og renhed, med en overraskende mineralitet.

Bæredygtighed er kernen i Caliterras måde at arbejde på, og de er certificerede af Wines of Chile. Bæredygtigheden går hele vejen rundt - dyrkningsmetoder, vanding, naturbeskyttelse, medarbejdere og energiforbrug.

The Wine Advocate, Luis Gutierrez

"They are quite focused on the terroir, where they are identifying different soils with the varieties that they think suit the place best: Malbec, Petit Verdot and Syrah, and sometimes Carménère. They are also reducing the amount of wood, moving away from the 100% new oak of the past." 

"Revelation Winery" i Descorchados

Caliterra er kåret til Revelation Winery of the Year 2017 i Descorchados - Sydamerikas mest seriøse vinmagasin. Revelation oversættes bedst som "åbenbaring".