Cairanne Haut Coustias, l'Oratoire St. Martin
Fadlagret biodynamisk topcuvee på 60 % Mourvedre, 20 % Syrah og 20 % Grenache fra ca. 70 år gamle stokke. Det er egentlig ikke tilladt at have så stor en procentdel Mourvèdre i en Cairanne, da Grenache mindst skal udgøre 50 %. Det bliver der set gennem fingre med, da dette er en af appellationens største vine - måske den største. Lagret 24 måneder på cement og fade – nye og gamle, store og små.
Flot intensitet og kompleksitet. Lidt usædvanlig drueblanding for en syd-Rhône, men Mourvèdre klarer sig rigtig flot ved brødrene Alary. Fokus på mørke bær og med god mineralitet og en elegant animalsk note.
Mourvèdre giver en fin note af velhængt kød, og vinen går netop godt med retter, hvor kødet har karakter. Med tiden udvikler vinen sig med noter i retning af skovbund, trøffel og mere animalitet.
Prøv den ung til grillet kød som fx lam af høj kvalitet - med alder en perfekt vin til Tournedos Rossini.
Domaine de l'Oratoire Saint Martin, Cairanne
"This is one of the most highly respected estates in the southern Rhone. Almost every insider speaks of Oratoire St. Martin, as an example of a perfectly managed, impeccably manicured vineyard as well as meticulous winemaking," Robert Parker.
Top Biodynamisk ejendom i Cairanne. Rødvinene er mere vinøse, ranke og elegante i stilen end generelt for det sydlige Rhône – en lidt akademisk Rhône-stil, der passer til vinmageren.»Det drejer sig om at bevare friskheden i vinene« siger Francois Alary!
Vores mest akademiske Rhône dreng. Francois Alary og broderen Frederic laver kølige og elegante vine - vine der er lidt akademiske i stilen. Når jeg spørger Francois om baggrunden for denne elegante, kølige stil er svaret: "Jordbunden, lidt tidligere høst, arbejdet i vinmarken, hvor jeg sørger for at bladene skygger for druerne, infusion frem for ekstraktion"
Brødrene Alary dyrker deres vine efter biodynamiske principper og er fra årgang 2013 Demeter-certificerede. Hoveddruen er Grenache med 60% af arealet, men brødrene har en særlig kærlighed til Mourvedre, som udgør 30%. Det høje indhold af Mourvedre i topcuveerne "Haut Caustias" (60%) og Cuvée Prestige (40%) giver vinene en mere kølig, rank og strukturet stil, og det er vine, der har godt af minimum 4-5 års lagring. Samtidig nyder domainets vine godt af vinstokkene meget høje alder, gennemsnitsalderen er over 40 år og der enkelte parceller plantet helt tilbage i 1905. Det giver vinene en ekstra bund og frugtintensitet.
l'Oratoire Saint Martin er i 2020 blevet solgt til Pierre Fabre, der ejer Chateau Mont-Redon i Châteauneuf-du-Pape, men ind til videre er det stadig brødrene Alary, der driver stedet.