Gevrey-Chambertin Pressonnier, Machard de Gramont
Enkeltmarksvin fra Gevrey-Chambertin. 100% Pinot Noir. De røde Bourgogner laves 100% på Pinot Noir efter den klassiske og arbejdskrævende opskrift: lang gæring m. nogen andel af stilke på druerne, i åbne fade (16–22 dage) med daglig bearbejdning af »le chapeau« for at udtrække så mange smagsnuancer og så meget farve som muligt. I år med dårligere druekvalitet justeres bearbejdsningsgraden. Efterfølgende modner vinene på små egefade i 6–8 mdr. afhængig af kvalitet og type.
Herlig moden, frisk næse med vilde kirsebær, moreller, lidt vanille og skovbund. Intens og elegant smag med moden, saftig og frisk frugt og med en fast klassisk struktur.
Stadig ung, men drikbar nu. Kan med fordel gemmes 5-8 år. Den vil blive tættere i strukturen og mere afrundet med alderen.
God madvin som kan klare ganske kraftige kødretter med kalv, oksekød og lettere fuglevildt og gerne med svampe. En god intens Bouef Bourgignon eller Coq au Vin vil være perfekt..
Machard de Gramont, Bourgogne
Machard de Gramont er en familieejendom i Premeaux-Prissey ved Nuits St. Georges i Bourgogne med en bred vifte af marker i Côte de Nuits og Côte de Beaune.
Domainet er grundlagt i 1983 af Armaud i samarbejde sønnerne Alban og Alexis. De har gjort et stort stykke arbejde for at reetablere gamle vinmarker på skråninger der ellers var opgivet efter phylloxera og to verdenskrige.
De ejer i dag 20 ha - meget af det med gamle vinstokke; nogle steder plantet helt tilbage i 1914, men ellers med en gennemsnitlig alder på 30 år.
Alt høstes i hånden og gærer naturligt - i mange årgange med 20-30% hele klaser. Vinen modnes på en blanding af fransk og amerikansk eg - 10-25% nyt eg. Flaskes ufiltreret
Man har taget en beslutning om at vinene skal være til at betale for almindelige mennesker og derfor har vinene fra Gramont ikke fået så voldsomme prisstigninger som vi ellers har set i Bourgogne.
Måske er det derfor, de går lidt under radaren - de billige vine forbindes ikke med prestige og høj kvalitet. Det sidste kunne ikke være mere forkert; vinene er rene og præcise. De smager som man kan drømme om at Bourgogne skal smage. Og så leverer de sikkert hver gang - mange vine fra Bourgogne har kedelige perioder hvor de er lukkede og stramme. Det oplever vi meget sjældent hos Gramont. Tidligere kunne vinene være en smule rustikke men i dag er kvaliteten bedre end nogensinde!