Barbera d'Alba, Scarzello
Rødvin

Barbera d'Alba, Scarzello

100% Barbera fra marker omkring Barolo, lagret på 25 hl. botti.
 
Herlig sødmefuld næse med modne mørke bær og en anelse flødekaramel. Fyldig, blød og afrundet smag med moden sødmefuld og en god lang finish. Lidt af et publikumshit og god vin til selskaber. 
 
Vi køber hele produktionen af denne Barbera, som altså kun kan købes i Danmark.

Producent

Scarzello, Barolo

Federico Scarzello er en meget ung, ambitiøs, kompromisløs og charmerende Piemontesisk vinbonde, som laver dybe, intense og klassiske Piemonte vine. 

Mødte Federico Scarzello på anbefaling af Nino Rocca, den koleriske kok på Da Felicin i Monforte D'Alba, vi søgte efter en ung og lovende producent med et rimeligt forhold mellem pris og kvalitet.

Federico overtog tøjlerne i det gamle familiebrug, da han var færdig med vinskolen som 20-årig i 2000, og han har siden knoklet løs for at hæve niveauet. Federico går mod den moderne strøm der har hersket i Piemonte i mange år med brug af små nye fade og kort macerationstid. Federico laver klassiske vine med lang macerations og lagring på store brugte fade, vine der tydeligt er inspireret af Giacomo Conterno og Vennen "Beppe" Rinaldi.

Det er koncentrerede vine, med masser af struktur, men også en flot moden frugt. Vinene har et rigtigt fint lagringspotentiale og har alle godt af at blive dekanteret.