Kapersbær i Ekstra Jomfru Olivenolie, La Nicchia 100 g.
Hvor kapers er kapersplantens blomsterknop så er kapersbærret plantens frugt. Høstet på det rigtige tidspunkt er kernerne så små at man sagtens kan spise dem. Kapersbær er meget større end kapers men har en lignende smag - lidt mere intens i smagen men enklere og mindre aromatisk end kapers. Kapersbærrene er afstilkede, dehydrerede med salt hvorefter de skylles grundigt og syltes i eddike. Til sidst skylles og tørres de godt inden de konserveres i ekstra jomfru olivenolie.
Til salater, til stegt fisk, til kødretter med tomat. Rigtigt gode i retter med blæksprutte.
Kapers - La Nicchia, Pantelleria
Der er kapers og så er der kapers fra Pantelleria. Pantelleria er en lillebitte ø, der ligger ca. midtvejs mellem Sicilien og Tunesien - faktisk tættere på Tunesien. Kapers fra Pantelleria er anerkendt som verdens bedste, og de har siden 1996 haft IGP-status.
Kapers er saltede blomsterknopper fra kapersbusken, der bliver ca 50 cm høj og vokser i klipperevner tæt ved havet. Blomsterknopperne høstes i hånden tidligt inden den i øvrigt meget smukke blomst springer ud - der høstes på den samme busk over 8-10 dage mellem slutningen af maj og starten af september. Kapersknopperne lagrer med havsalt i en måneds tid. Saltningen trækker vand af kapersknopperne og der dannes en saltlage. Kun de mindste kapers, der har den mildeste smag, får IGP-betegnelsen.
Kapersbær er frugten fra kapersbusken og de behandles på samme måde som knopperne, men har en mildere smag, lige som bladene fra busken også kan bruges.
Pantelleria er kendt for også at have den bedste oregano, så den har vi også taget hjem.
La Nicchia har produceret kapers siden 1949 og i dag er gården de eneste, der både dyrker jorden og fremstiller kapers. Man arbejder også med udvikling af produkter baseret på lokale råvarer, således at la Nicchia kan tilbyde en lang række produkter som pestoer med kapers, frysetørrede kapers, kaperssalt, kaperspulver og meget andet.
Alle produkter er af højeste kvalitet og fremstillet helt enkelt og udelukkende med naturens råvarer.