Angry Moose Pilsner, Nova Runda

Angry Moose Pilsner, Nova Runda

Pilsner-type brygget med humletyperne Aurora, Bobek og Celeia. 5 % abv 40 IBU

Producent

Nova Runda Craft Brewery, Kroatien

Efter flere år som seriøse hjemmebryggere etablerede Marko Filipin og Miroslav Suvak i 2014 Nova Runda (en omgang mere) - først som Gypsy Brewery, dvs de lejede sig ind på forskellige bryggerier, men siden 2019 med egne produktionsfaciliteter.

Visionen er først og fremmest frisk øl med fokus på humleudtrykket.

Nova Runda er det højest ratede kroatiske bryggeri på ølportalen Untappd.

Om IBU:

Ved øllene fra Nova Runda har vi skrevet øllens IBU, som er et udtryk for bitterhed. IBU står for International Bittering Units og er et mål for forskellige bitre forbindelser. IBU går i princippet fra 0 til uendeligt, men langt de fleste øl vil ligge med en værdi mellem 5 (meget lidt bitter) og 120 (meget bitter) - og typisk nærmere mellem 15 og 80.

IBU står for den tekniske bitterhed og er bare et enkelt element i øllens smagsbalance, som også udgøres af alkohol, sødme, syre og smagsintensitet. IBU-tallet er derfor vejledende i forhold til opfattelsen af bitterhed.

Øltyper fra Nova Runda:

IPA: Indian Pale Ale - oprindeligt en engelsk øltype med højere alkohol og mere humle, så øllen kunne klare en sørejse til Indien.

New England IPA: fokus på frugtnoter fra humle og gærtyper - ofte uklare - ‘hazy’.

American IPA: den moderne stil - stærkt humlet og frugtig.

Westcoast IPA: Ekstremt humlet American IPA.

Eastcoast IPA: Mere balanceret i smagen end Westcoast; mindre humle mere tryk på maltsmag.

Double IPA: Masser af humle og høj alkohol.

Triple IPA: endnu mere ekstrem end en Double.

Session IPA: lavere alkohol men ret humlet og frugtig.

American Pale Ale: ikke så bitter som IPA - lidt mørkere i farven.

White IPA: en fusion mellem en American Pale Ale og en Belgisk Wit. Lysere i farven end en APA og med noter af nellike og koriander som supplement til de citrusagtige humlearomaer.

Pilsner: i Nova Rundas versioner meget tæt på IPA - humlede men ret lav alkohol og en læskende struktur.

Imperial Porter: sød, fyldig, alkoholtung og kulsort.