Vinmiddag - store vine med omtanke - på Substans i Aarhus - lørdag d. 21 november kl. 18.30
Stor gastronomi er når stor mad og stor vin mødes.
Vi har fundet en god håndfuld vine fra øverste hylde som er lavet med omtanke. Det vil sige, de er lavet med bæredygtighed for øje så vinmarken er i harmoni med den omgivende natur fordi den dyrkes nænsomt og uden kemi.
Det er helt klassiske vine i en kategori hvor vi mener at de hver især både udtrykker noget helt unikt og bokser over deres klasse.
Selv om det er dyre vine, er de altså virkeligt gode køb!
Vinene er valgt af Troels Bendix fra Bichel Vine der med en fortid som sommelier på toprestaurant og med et indgående kendskab til Substans køkken har fundet nogle af de favoritter som han gerne selv vil drikke på en god aften.
Oplev hvad stor vin kan matchet med stor mad - det bliver en fantastisk aften!
Middagen foregår i Substans Lounge på 10. sal - lige under restauranten.
Menu (kommer snart) og vine:
Champagne Grand Cru Bouzy 'les Savelons' 2020, Gonet-Medeville
Snacks
***
Trarbacher Hühnerberg Riesling Spätlese Trocken** 2023, Martin Müllen
***
Saumur Blanc 'Clos des Cerisaie' 2022, Domaine de Reniere
***
Beaune 1.cru Les Teurons 2022, Rossignol-Trapet
***
Crozes-Hermitage 'La Guiraude' 2023, Alain Graillot
***
Sauternes 2023, Château les Justices