Chardonnay luksussmagekasse sommer 2026
Chardonnay er verdens mest berømte hvidvinsdrue. Over alt, hvor man dyrker vin, dyrker man Chardonnay. Og med god grund - det er nok den druesort, der bedst kan lave kvalitetsvin under mange forskellige forhold. Fra kølige Chablis og Champagne til de varmeste vinområder i Australien, Californien og Sydafrika kan man få Chardonnay af høj kvalitet.
På et tidspunkt blev Chardonnay så populært, at der naturligt nok kom en modreaktion - ABC - Anything But Chardonnay var i en årrække credoet blandt mange eventyrlystne vindrikkere. I dag er der gode muligheder for at smage andet end Chardonnay og navne som Sauvignon Blanc, Riesling, Pinot Gris og Grüner Veltliner er almindeligt kendte blandt vininteresserede.
Vi skal dog huske på, at Chardonnay trods alt er druesorten bag verdens dyreste hvidvine - de store Grand Cru'er fra Bourgogne. Så selv om der er mange andre spændende druesorter, så er der stadig meget at udforske i genren Chardonnay, for den smager af, hvor den kommer fra og hvordan den er lavet mere end den smager af Chardonnay.
Vi har lavet to smagekasser hvor du kan komme rundt i verden med Chardonnay og smage nogle af de forskellige udtryk, druen får i forskellige terroirs - en med virkeligt gode vine og en med topvine på Chardonnay. Link til de virkeligt gode her
Med i kassen følger beskrivelser af de enkelte vine.
Chardonnay luskussmagekassen indeholder en flaske af hver:
Saint-Romain Combe Bazin, Domaine de Chassorney - Bourgogne
- knivskarp hvid Bourgogne fra kultproducent
Chablis 1. cru Vaugiraut, Pinson Fréres - Bourgogne
- Pinsons mest elegante 1. cru Chablis
Meursault Cuvée Charles Maxime, Latour-Giraud - Bourgogne
- helt klassisk fra topproducent i Meursault
Chardonnay Aurora, Aux Mages - Santa Rita Hills, Californien
- Californisk 'Batard' - Grand Cru kvalitet fra danske Emil Skytte
Chardonnay Heytesbury, Vasse Felix - Margareth River, Australien
- efter manges mening Australiens bedste Chardonnay
Chardonnay Seleccion de Parcela los Primos, Viños Baettig
- og så også lige Chiles bedste Chardonnay