Chardonnay, Vasse Felix
Premium Chardonnay fra Vasse Felix. Indbegrebet af hvad Margaret River Chardonnay kan være fra nogle af ejendommens bedste plots og meget tæt på kvaliteten af husets luksus Chardonnay den berømte Heytesbury.
Høstet i hånden og gæret naturligt. Modnet 10 måneder på barriques - 30% nye og resten brugt 1-3 gange. Herefter blandet og modnet 5 måneder på tank.
Fantastisk kompleks og velbalanceret vin - aromaer af moden melon og citrusblomst samt friske krydderurter der går over i umami og mineralitet. Smagen har den magiske balance mellem fylde og lethed som man finder i stor vin. Kompleks og lang afslutning.
Bruges som god Bourgogne - til fisk og skaldyr - gerne med smørbaseret sauce og citron.
Vasse Felix, Margaret River, Australien
Vasse Felix er den ældste vingård i regionen Margaret River i Western Australia - et af Australiens mest prestigiøse vinområder. Margaret River producerer 3 % af Australiens vindruer, men står for 20 % af landets premium-vine.
Margaret River er særlig kendt for rødvine på Cabernet og hvidvine på Chardonnay. Området har indflydelse fra havet fra båede nord, vest og syd.
Al vin fra Vasse Felix kommer fra egne 197 ha vinmarker og er vinificeret i eget vineri. Vasse Felix er grundlagt i 1967 og har siden 1987 været ejet af familien Holmes a Court, der har gjort firmaet til en af Australiens førende vinproducenter.
Siden 2006 har Virginia Willcock været Chief Winemaker. Hun har flere gange været kåret som Winemaker of the Year - både regionalt, nationalt og internationalt. Hun er en frontfigur for vin fra Western Australia og bruges ofte som talskvinde og som dommer i vinkonkurrencer. Hun har omlagt stilen hos Vasse Felix til en mere umanipulerende tilgang med det resultat at huset i dag laver vine i international topklasse med en karakter man kun kan lave i Margareth River.
Vasse Felix cementerede i 2025 sin postition blandt Australiens absolutte topproducenter da de ved James Haliday - den vigtigste australske vinguide - blev kåret som Årets Vinhus, Virginia Willcock som året vinmager og Haytesbury Chardonnay som året hvidvin i Australien.