Champagne Grand Cru Ambonnay 'la Grande Ruelle' Extra Brut 2013, Gonet-Medeville
Kæmpestor Champagne på Pinot Noir fra Grand Cru Ambonnay - nærmere bestemt et lille plot på 0,2 ha i den berømte mark 'la Grande Ruelle', der deles mellem Xavier Gonet og Krug. Høstet i hånden, gæret spontant på gamle egetræsfade og modnet med bærme fra flaskegæringen i 11 år og 3 måneder inden den er degorgeret med en dosage på 3 g/l.
Utrolig dybde og balance med komplekse og intense noter af hvide ribs, grapefrugtskal, vanilie, gammel balsamico men alt sammen samlet i en enorm friskhed. Smagen er dyb med fine, intense bobler - seriøs mineralitet og en enormt lang eftersmag - en hyldest til det suveræne Ambonnay-terroir!
Kan med fordel gemmes i mange år men vil på den anden side altid smage helt fantastisk. Drik den til mad - elegant mad med elegant sauce; fisk, skaldyr, fjerkræ, fuglevildt, oste...
Champagne Gonet-Medeville
Julie og Xavier Gonet-Medeville er et powercouple i fransk vin der ejer en række ejendomme i Bordeaux, hvor Julie kommer fra, og en i Champagne hvor Xavier kommer fra.
I 2000 startede de sammen Champagne Gonet-Medeville og ejer i dag 12 ha prima vinmark med ret gamle vinstokke på mellem 45 og 55 år beliggende i Grand Cru Oger og Mesnil-sur-Oger i Côte de Blancs samt Bouzy og Ambonnay. Derudover har de besiddelser i 1. Cru-byerne Mareuil-sur-Aÿ, Trépail, Vaudemange, Billy-le-Grand og Bisseuil (hvor ejendommen ligger).
Markerne har været dyrket økologisk men vinene er ikke certificerede. Druerne høstes i hånden med lavt udbytte og hver parcel vinificeres for sig. Der chaptaliseres ikke og alt vin gærer på gamle fade. Malo blokeres og vinene filtreret eller klares ikke men bundfælder på fadene. Vinene modnes minimum to år på flaske og degorgeres med lav dosage.
Resultatet er seriøs og luksuriøse Champagner der udvikler sig yderligere på flaske - de almindelige Champagner op til ti år og de store vine på ren Grand Cru frugt bør kunne gemmes i op til 20-30 år.