Corpinnat Imperial Brut, Gramona
Mousserende vin

Corpinnat Imperial Brut, Gramona

Lavet på 56% Xarel.lo, 30% Macabeu, 10% Parellada og 4% Chardonnay fra udvalgte ejendomme i sammenslutningen Aliances per la Terra - en organisation, grundlagt af Gramona, med biodynamiske druedyrkere i Penedés. Druerne er høstet i hånden og gæret naturligt - hver druesort for sig. Imperial er en opvisning i kunsten år efter år at finde den helt perfekte blanding af druesorter og plots af frugt af højeste kvalitet. Når den rette blanding er fundet, startes gæringen på flasken hvorefter vinen lagrer mere end 49 måneder med de døde gærrester. Degorgement foretages i hånden.

Subtile florale aromaer med strejf af hvid fersken og citrus. Let, luftig og silkeblød mousse, velbalanceret syre og en dybde hvor brioche-noter supplerer de frugtige og florale aromaer.

Dejlig som aperitif men kommer rigtigt til sin ret til mad. Passer til fisk og skaldyr, fjerkræ og retter med ost. Perfekt til pintxos.

Producent

Gramona, Penedés

Gramona er grundlagt i 1881 og har altid stået for høj kvalitet. Sammen med en række andre vinhuse meldte Gramona sig i 2018 ud af Cava DO for at stifte vinkategorien Corpinnat. Corpinnat produceres for nuværende af tolv producenter. Det skal være lavet på egne druer eller fra langtidskontrakter med dyrkere, der skal komme fra Penedés, være høstet i hånden og som minimum være certificeret økologisk.

Firmaet er grundlagt i 1881 som Cellar Batlle da Pau Batlle - søn af Josep Batlle der lavede vin for en anden familie i en lang årrække - solgte vin til franske producenter da phylloxera rasede. Paus datter, Pilar, giftede sig med Bartolomé Gramona og de to familier begyndte at lave mousserende vin sammen.

I dag er det femte og sjette generation der står ved roret; Jaume - der sammen med sin fætter Xavier (1959-2023) virkeligt satte Gramona på vinverdendskortet - samt Roc og Leonard Gramona.

150 års erfaring med at arbejde i markerne har givet familien en forståelse for at arbejdet i marken er afgørende for kvaliteten i vinene. Tidligt hyrede Gramona Jordbundskonsulenterne Lydia og Claude Bourguignon ind til at hjælpe med at lave dybdegående studier af jordbunden og det mikrobielle liv. Biodynamik, pløjning med heste og selection massale for nyplantninger nogle af de metoder der bruges i dag. Og i modsætning til mange andre biodynamiske vinproducenter så fungerer Gramona som en integreret og selvforsynende enhed. Det kan lade sig gøre fordi Gramona selv dyrker 65 ha mens samarbejdspartneren Aliances per la Terra i alt dyrker over 400 ha biodynamisk. Gramona er Demeter-certificeret siden 2014.

Vinene laves på den traditionelle metode - dvs samme metode som man bruger til bl.a. Champagne. Men hos Gramona er tingene endnu mere traditionelle. Hoveddruen er den lokale Xarel.lo som hos Gramona anses for den vigtigste af de tre traditionelle Cava-druesorter. Man bruger en selektion af gærceller fra vinmarkeren til gæringen, flasker lagrer med korkprop mens vinene ligger sur lie og remuage samt degorgement foretages i hånden - besværlige processer som til gengæld er med til at give de sidste marginaler af den høje kvalitet!