Mentrida Ganadero, Bodegas Canopy
Lavet på 100 % Grenache fra vinstokke med en alder på mere end 50 år plantet i marker med sandet jordbund. Markerne dyrkes biodynamisk men er ikke certificerede. Vinificeret med let afstilkning og gæret naturligt. Modnet på en blanding af ældre franske fade og cement. Flasket med ganske let svovling.
Frugtige aromaer af kirsebær og blåbær med noter af roser, urter og chokolade. Frisk og med ganske lette tanniner - frugtig og spicy med vedholdende eftersmag.
Til lettere retter med kød - grillet eller stegt.
Bodegas Canopy, DO Méntrida
Bodegas Canopy blev grundlagt i 2003 af Alfonso Chacón og Belarmino Fernández mens Belén Hita blev en fast del af teamet i 2021. De er alle tre ønologer og er fælles om de vigtige beslutninger.
Canopy ligger mellem Madrid og Toledo i DO Mentrida ved foden af Sierra de Gredos - hotspottet for elegant Grenache lige nu.
Grenache fra gamle stokke plantet i fattig jordbund med granit og sand omkring 800 moh er kernen i produktionen suppleret med knapt så gamle Syrah-stokke samt hvid Grenache fra gamle stokke hvilket er lidt af en sjældenhed i Sierra de Gredos.
Markerne dyrkes økologisk, alt arbejde udføres i hånden, druerne trædes og koldmacereres inden gæringen, der starter naturligt på druernes eget gær. Efter gæringen presses vinen blidt og modnes 3-18 måneder på store fade af fransk eg (500-2000 liter). Vinene filtreres let inden flaskning.