Saperavi 2022, Iberieli
Rødvin

Saperavi 2022, Iberieli

Lavet på Saperavi - en stærkt farvet georgisk druesort der udover meget dybblåt skind har pink most (en såkaldt 'teinturier'-drue) - fra økologisk dyrkede marker i Kakheti i det vestlige Georgien. Druerne høstes i hånden hvorefter de knuses og hældes i kvevri hvor de gærer naturligt. Vinen ligger med 10% af  skallerne i kvevri i bare en uge og derefter yderligere et lille års tid inden den flaskes uden filtrering eller klaring og med tilsætning af bare 30 mg/l svovl.

Intens duft af bær og frugt - kirsebær, brombær, hindbær - men også rosenvand, vandmelon og mint. Smagen er frisk og frugtig med sarte og fine tanniner.

Let rødvin men mere rød end rosé. Fremragende til mad - kylling, grillet gris, grillet okse - eller prøv den til oste og frugt.

Producent

Iberieli, Georgien

Iberieli er stiftet i 2010 af Zurab Topuridze der tidligere havde lavet vin sammen med sin bedstefar - han lavede sin første naturvin som 13-årig. Vinhuset er navngivet af Zurabs børn. Iberieli er navnet på et folk der levede i Kaukasus-bjergene for 8000 år. Georgierne nedstammer fra Iberieli og man mener, det var dette folk der fandt på at lave vin i Kvevri.

'Kvevri' er lerkrukker i mange forskellige størrelser - de kan være fra 50 liter og op til 4000 liter. Forskellige størrelser giver forskellige egenskaber - den bedste størrelse til gæring af vin skulle være 1000-1200 liter. Størrelsen har bl.a betydning for gæringstemperaturen - jo mindre en kvevri er, jo mere varme afgives der til omgivelserne og jo køligere bliver gæringstemperaturen. Til forskel fra de romerske amforaer er kvevri nedgravede i jorden - hvilket giver en naturlig temperaturstyring. En kvevri til at lave vin i bør også være stor nok til at en person kan gå ned i den og rense den mellem fra den ene årgang til den anden. Kvevri vinproduktion blev UNESCO kulturverdensarv i 2013 og Kvevri opnåede IGP-status i 2021 - den første ikke-fødevare til at opnå denne status.

Iberieli er i dag en lille familievirksomhed der er dedikeret til at lave vin efter traditionelle metoder. Faktisk er der to små vinerier - Zurab selv kommer fra Guria i det vestlige Georgien, hvor de har ti hektar vinmark. Hans kone, Tamar, kommer fra Kakheti i det østlige Georgien, hvor familien nu har 5 hektar vinmark.

Der dyrkes traditionelle, georgiske druesorter, der dyrkes økologisk men man er ikke certificeret. Alt gæres naturligt på kvevri, der laves ingen klaring eller filtrering og der svovles lavt.

Med stor sandsynlighed stammer dyrkning og fremstilling af vin fra Georgien og vin er dybt rodfæstet i den georgiske kultur. Georgierne har i høj grad bevaret de flere tusind år gamle traditioner, bl.a. med vinificering i Kvevri.

Vi har valgt et samarbejde med Iberieli fordi de laver de mest velbalancerede autentiske georgiske vine, vi har smagt. 

Zurab er medstifter af den georgiske naturvinssammenslutning.