Roero Arneis Ave 2023, Cascina Luisin
Lavet på ren Arneis fra Roero. Gæret og modnet på ståltank - 3 måneder på gæringsbundfald - og derefter 3 måneder på flaske.
Lækker fyldig frugtighed med aromaer af gule blommer, grønne pærer, abrikos og fennikel. Frugten fortsætter i smagen med god friskhed og stålsat mineralitet.
Til fjerkræ, fisk, skaldyr og lettere retter. Prøv den til klassikere som risotto med skaldyr eller Vitello Tonnata.
Cascina Luisin, Barbaresco
Cascina Luisin er grundlagt i 1913 af Luigi Minuto (Luisin betyder "lille Luigi") og ejendommen har været i familiens eje siden da. I dag drives det af Luigis oldebarn Roberto. Ejendommen består af 8 ha vinmark med besiddelser i bl.a. Rabaja og Asili. Nebbiolo er den dominerende druesort, men der dyrkes også Barbera, Dolceto og Arneis. Alt i alt laves der bare ca 30.000 flasker om året!
Produktionen af Nebbiolo er ultra-traditionel efter nogle forsøg med mere moderne metoder. Bl.a. indkøbte man en rotorfermentator, der i dag bruges til Barbera og Dolcetto - ikke til Nebbiolo. Maceration og gæring (ca 3 uger) foregår på cement, mens malolaktisk gæring og modning foregår på store fade, hhv. 20 50 hl, af slavonsk eg.
Gæring foregår naturligt, dvs uden tilsætning af gær, der filtreres eller klares ikke ved flaskning og markerne dyrkes meget tæt på økologisk.
Resultatet er rødfrugtede og rene vine med fantastisk parfume og finesse, der udtrykker deres respektive terroirs - simpelt hen præcis, hvad man søger efter i Barbaresco.