Castillo de Belarfonso, Bodegas Canopy
Rødvin

Castillo de Belarfonso, Bodegas Canopy

Lavet på ren Grenache fra gamle vinstokke der vokser i granitholdig jordbund - dyrket økologisk men ikke certificeret. Koldmacereret før gæring og derefter gæret 15 dage ved kontrolleret temperatur for at bevare frugtigheden og friskheden i vinen. Modnet 6 måneder på 500 og 700 liters egetræsfade (brugte).

Aroma af kirsebær og boysenbær med noter af urter, blomster - let strejf af fad og med en mineralsk nerve. Saftig, frisk og letdrikkelig trods en solid intensitet.

Til gris eller lam - gerne på grill med masser af krydderurter. Tilpas ligetil til at være en god allround vin - tilpas personlighed til at man kan matche helt rigtigt med den.

Producent

Bodegas Canopy, DO Méntrida

Bodegas Canopy blev grundlagt i 2003 af Alfonso Chacón og Belarmino Fernández mens Belén Hita blev en fast del af teamet i 2021. De er alle tre ønologer og er fælles om de vigtige beslutninger.

Canopy ligger mellem Madrid og Toledo i DO Mentrida ved foden af Sierra de Gredos - hotspottet for elegant Grenache lige nu.

Grenache fra gamle stokke plantet i fattig jordbund med granit og sand omkring 800 moh er kernen i produktionen suppleret med knapt så gamle Syrah-stokke samt hvid Grenache fra gamle stokke hvilket er lidt af en sjældenhed i Sierra de Gredos.

Markerne dyrkes økologisk, alt arbejde udføres i hånden, druerne trædes og koldmacereres inden gæringen, der starter naturligt på druernes eget gær. Efter gæringen presses vinen blidt og modnes 3-18 måneder på store fade af fransk eg (500-2000 liter). Vinene filtreres let inden flaskning.