Pomerol 2018, Château le Prieuré
Rødvin

Pomerol 2018, Château le Prieuré

Lavet på 100 % Merlot høstet i hånden fra Château la Croix på det østlige plateau i Pomerol med den karakteristiske Crasse de Fer-jordbund. Modnet på overvejende nye fade.

Mørk frugt dominerer men der er også noter af jordbær samt ristede, krydrede aromaer fra fadlagringen. Fyldig frugtighed, medium tyngde og en rensende mineralitet.

Til retter med oksekød, lammekød eller løbende vildt.

Producent

Joseph Janoueix, Bordeaux

En af de ældste vinfamilier i Libourne-området på højrebredden i Bordeaux. Familiefirmaet ejer adskillige ejendomme - særligt i Pomerol og Saint Emilion. Mange af de enkelte familiemedlemmer, der er en del af firmaet, ejer også selv ejendomme.

Salgsstrategien er lidt anderledes end hos de fleste andre i Bordeaux. I stedet for at handle gennem negocianter på Place de Bordeaux, så har man valgt at have direkte kontakt til sine samarbejdspartnere. Det betyder at der bliver skåret et par dyre led af, når vi sælger vinene fra Janoueix.

Der arbejdes henimod biodynamik - et arbejde, der blev påbegyndt i 2011. Nogle af ejendommene er certificeret økologisk.