Champagne Blanc de Noirs Grand Cru, Champagne Brice
Mousserende vin

Champagne Blanc de Noirs Grand Cru, Champagne Brice

Lavet på ren Pinot Noir fra Grand Cru Bouzy - parcellerne les Chantereines, les Cercets og les Grosses Pierres. Gæret og modnet på en blanding af stål og brugte bourgognefade. Ca 20% fadlagret reservevin. Ingen malo og tilsat en dosage på 4 g/l ved degorgement.

Fyldig og kompleks duft med røde bærnoter, grapefrugt og friskbagt rugbrød. Vinøs og rund med god friskhed og elegant mousse. Lang eftersmag.

Kan klare fyldige retter med fisk og skaldyr samt kylling. God til cremede komælksoste.

Producent

Champagne Brice

"These are expressive wines, shaped by the radiant character of their sun-drenched vineyard sites, and they serve as a dependable choice on restaurant wine lists. However, this is merely the beginning. With continuous refinements introduced by the new team, the most interesting results are yet to come." - Wine Advocate 2025

Da den første folketælling laves i Bouzy i 1684 var der ca 30 indbyggere fordelt på ti familier - alle ti familier er direkte forfædre til familien Brice.

En stor del af familiens marker havde ligget ubeplantede hen efter phylloxera, da René Brice i 1945 begynder genbeplantningen og flasker de første champagner under Brice-navnet. I 1994 bliver Brice registreret som negociant og får altså tilladelse til at bruge indkøbt frugt.

I dag drives Champagne Brice af brødrene Remi og Jean-René. Hovedparten af druerne til produktionen stammer fra egne besiddelser på exceptionelle marker i Grand Cru Bouzy. Planterne er selection massale fra egne marker og gennemsnitsalderen på vinstokkene er omkring 45 år. Man benytter også Pinot Meunier fra 1. cru Chigny-les-Roses - fra marker ejet af Jean-Renés svigerfamilie - og så købte brødrenes far i 1980 2 ha Pinot Noir og 0,5 ha Chardonnay i Aube i det sydligste Champagne.

Siden 2020 har man arbejdet hen mod økologisk certificering og i 2023 er markerne i Bouzy fuld certificerede mens markerne i Aube er det i 2025. Markarbejdet tages meget seriøst og udbyttet er sænket betragteligt i forhold til tidligere for større kvalitet og med fuld fenolisk modenhed.

Vinifikationen ledes siden 2019 af Christophe Constant der har været ønolog i Champagne i mere end 20 år. Der gæres både på stål samt på 228 liters og 350 liters brugte fade og nye fade på 228, 350 og 500 liter fra Tonnellerie D og Seguin Moreau. Alle vinene flaskes med en dosage på mellem 3 og 6 gram sukker og det svovles meget lidt.

Produktionen er på ca 100.000 flasker om året og alt sælges til toprestauranter og specialvinhandlere.

Ud over at lave fremragende Champagner er Brice også kendte for deres røde, stille Bouzy Rouge.