Rancio Malus Danica, Cold Hand Winery 1/2 flaske
En ganske særlig udgave af vores æbleisvin, hvor vi udsætter vinen for alt det man normalt skal beskytte vin imod. Udendørs i store glasballoner udsættes vinen for sollys, varme og oxidering – en metode med inspiration sydfra. Vinen får et krydret og lækkert oxideret præg med noter af mørk karamel, kandis, tørrede frugter og masser af krydret frisk syre, som giver isvinen yderligere karakter. En meget populær vin på Michelin- og toprestauranter, og GULD-vinder til Cider World 2023 og Dansk Vinskue 2023!
Nydes til desserter, oste eller som en smagsoplevelse i sig selv.
Cold Hand Winery, Randers
Produkterne fra Cold Hand Winery er opstået ud fra ønsket om at levere frugtvin i verdensklasse. Intet mindre.
De vil ikke forsøge at lave vin på druer,da man er meget bedre til det andre steder. Man bruger de nordiske bær og frugter, som netop bliver allerbedst lige her. Sensommerdøgnets temperaturudsving giver nemlig den helt særlige nordiske syreprofil, som er både ren, frisk og guld værd.
De eksperimenterer på livet løs for at finde præcis de toner og noter, som får os tættere på verdens bedste frugtvin. Æbler, pærer, kirsebær, solbær, ribs, rabarber, stikkelsbær, kvæde, jordbær, hindbær, blommer, hyldeblomster og sågar gran har bogstaveligt talt været i tanken.
Entusiasme, fortælleglæde og iværksætter ånd gennemsyrer måden at drive vineri på. Æbler er ikke bare æbler, og kirsebær er ikke bare kirsebær.