Pessac-Leognan Rouge 2014, Château Mirebeau
Rødvin

Pessac-Leognan Rouge 2014, Château Mirebeau

Lavet overvejende på Merlot blandet med hovedsageligt Cabernet Sauvignon samt en smule Petit Verdot og Carmenere. Dyrket biodynamisk siden 2005 men uden certificering. Høstet i hånden, vinificeret naturligt, modnet ca et år på en blanding af nye og brugte fade. Flasket uden filtrering, klaring og næsten uden svovl.

Klassisk aroma med noter af cassis, sorte kirsebær, hindbær, mentol og krydderi fra fadet. Ren og saftig i frugten med medium tannin - flot længde.

Til retter med lam, løbende vildt eller oksekød.

Producent

Château Mirebeau, Pessac-Leognan

Florence og Cyril Dubrey overtog Château Mirebeau i 1996. Slottet ligger i Martillac - en sydlig forstad til Bordeaux i den bedste del af Graves; Pessac-Leognan.

Efter massive investeringer i bygninger og udstyr beslutter de i 2005 at omlægge ejendommen til biodynamisk drift. Cyril havde som uddannet ønolog lært at bruge sprøjtemidler og kemikalier, men da han hverken ville forgifte sin familie, sine naboer eller sine kunder, besluttede han at gå i en anden retning.

Ejendommen er på 4 ha beliggende nærmest inde i Martillac og har jordbund af grus over et mix af sand, ler og kalk. 

Der er plantet 70 % Merlot, 20 % Cabernet Sauvignon, 5 % Petit Verdot og 5 % Carmenere.
Det meste markarbejde udføres med en lille bæltetraktor for ikke at komprimere jorden og høsten klares manuelt over fire dage.

Der laves fuld afstilkning og gæres naturligt med druernes eget gær i rustfrit stål. Efter (naturlig) malo modner vinen 12-14 måneder på fade - 1/3 nye. Flaskes uden filtrering og klaring og med minimal svovltilsætning.