Fri fragt
Levering 1-3 hverdage
Support: 8622 9400
Butikker i hele landet
Menu
Kurv
Vinipedia
Sæt den rigtige vin til maden
Læs mere
Pierre Yves Colin-Morey, Chassagne-Montrachet
Producenten
Pierre Yves Colin-Morey, Chassagne-Montrachet
Stærkt eftertragtet hvid Bourgogne
Scroll

Pierre Yves Colin-Morey, Chassagne-Montrachet

Pierre-Yves Colin-Morey har lavet vin siden 2001. Først på sin fars Domaine Marc Colin og siden 2006 på de marker, han selv har arvet suppleret med det bedste indkøbte frugt, der kan købes for penge. På meget kort tid har han markeret sig som en af de bedste producenter af hvid Bourgogne på linie med navne som Jean-Francois Coche-Dury, Dominique Lafon og Jean-Marc Roulot. Selv om vinene fra Pierre-Yves Colin-Morey er kostbare, så er de dog stadig fantastiske fund til pengene, når man tager kvaliteten i betragtning. Problemet er, at de kan være svære over hovedet at få lov til at købe, fordi efterspørgslen langt overstiger mængden.

Der skelnes ikke mellem egen frugt og indkøbt frugt, der udgør ca 30 %, for vinene. Kravene til kvaliteten af druerne er lige høj, og Pierre-Yves siger, at nogle af hans leverandører har endnu bedre frugt end ham selv, og han betaler også meget høje priser for den rigtige kvalitet. Hvert år er der noget af den færdige vin, der ikke lever op til den ønskede kvalitet, og det sælges så fra til negocianter.

Pierre-Yves er en mand med udsyn. Han har arbejdet hos fremtrædende producenter over hele verden inden han vendte hjem til Chassagne. Han smager til stadighed vine fra hele verden, og hans vinøse forbillede er tør Riesling. Han er ikke bange for at tage anderledes metoder i brug for at lave klassiske vine i netop den stil, han gerne vil have. Intense, mineralske, terroirprægede, rene og uden for meget præg af nyt fad. Han har indrettet sig i lokaler i Chassagnes industriområde for at få plads nok, han bruger fade på 350 liter i stedet for de normale 228 liter og endelig bruger han ikke batonnage, men lagrer til gengæld vinene længere end normen (16-18 måneder, hvilket så også betyder, at han skal have plads til to årgange ad gangen).

For at undgå problemer med oxidering, bruger han bredere propper og forsegler vinene med voks. 

Stilen kan være en anelse reduktiv, men med lidt luft er vinene eminent friske, syrerige og rene. De har en enorm intensitet og et flot gemmepotentiale.

Om producenten
Opført
2001
Område
Côte de Beaune
Land
Frankrig
Druer
Chardonnay, Pinot Noir, Aligoté
Vintyper
Hvidvinog lidt rødvin
Filosofi
Økologisk tilgang - vine til mad